NielsLauritsHøyensLevned_1872

405 ny, og liar altid nok at gjore med at bekjæmpe sin Modsætning, der stadig synes at mode under ny Former. Hoyen greb nødig til Pennen, uden han havde noget Nyt at sige eller nogen Vildfarelse at bekæmpe. Men derfor have hans Skrifter dog ikke nogen polemisk Charakter; det var ham om Sagen, og ikke om Personen at gjore. Var det Publicums Dom om Konstnernes Arbejder, der skulde ledes, blev han vistnok nødt til attale om deenkelte Konstnere; men de Konstkritiker, han har udgivet, ere faa og tildels meget korte, det bedste Bevis paa at det var en G jerning, som han nødig gik til, og kun naar Sam­ vittigheden bød ham det. Hvor gladvar han ikke, naar han kunde faa Lov til atnyde det Skjønne uden at be­ høve at sætte sig paa »den stenkolde Kritiks«, Dommer­ sæde*)! Hvor glad var han ikke, naar han kunde fordybe sig i Konstens Mesterværker og lade dem spejle sig i hans veltalende Foredrag! Hvem har hørt ham i et saadant -Øjeblik uden at sige til sig selv, at det var en stor Mand? Hvori laa denne Storhed? Var det hans sjældne Begavelse, hans skarpe Ø je , hans rige Fantasi, hans varme Hjerte, hans fine Dannelse, hans grundige og omfattende Lærdom ? Ja, det var alt dette, men ikke dette alene. Hans Stor­ hed laa maaske mest i hans Charakter, i hans rene og stærke V illie, som man saa meget hellere bøjede sig for, som man aldrig saa noget Smaaligt hos ham. Hvad er det, der saa tidt gjør store Aander smaalige, der snart som en tung Ballast hindrer Ballonen i at stige, snart som en Lænke binder Hunden til sit Hus? Det er For*) Se Anden Afdeling S. 80.