NielsLauritsHøyensLevned_1872
367 kunnet overtale sig til at tro, at disse Stykker kunde høre til det verdensberømte Mausoleum; ved Synet af Origi nalerne begyndte han at tro derpaa, dog uden derfor at antage, at det virkelig skulde være Arbejder af Konstnere som Skopas og Praxiteles. Den forrige Udstillingsbygning, det lette Glaspalads, var vandret ud til Sydenham; den nuværende Udstillings bygning var større og massivere, men ogsaa mere klodset og langt mindre interessant. Ved Siden af den laa det store, nylig oprettede Kensington-Museum, paa en Maade en vedvarende Fortsættelse deraf. I disse to Bygninger og i det ny Parlamentshus udfoldede det Bedste af den en gelske Malerkonst sig for ham. Det var første Gang, han kunde gjøre et saa fuldstændigt Bekjendtskab med den, og han lærte at beundre ikke blot den uforlignelige Dyremaler Landseer, men en stor Mængde andre Mestere, hos hvem en livlig og anskuelig Fortællemaade, ægte Humor eller sand og dyb Følelse forbindes med levende Farvesands, Mænd som Webster, Mulready, Leslie, Cope og Maclise. Den første Vinter derefter behandlede han i Forelæsninger den engelske Malerkonsts Historie. Den 5te October forlod Høyen og Skovgaard London — Marstrand var rejst en Maaned tidligere — og gik til Paris. Hvor forunderligt at tilbagelægge denne Vej paa en eneste Nat, og i Løbet af faa Timer at flyttes hen i en saa helt forskjellig Verden! Høyens Breve til Hjemmet indeholde fortræffelige Charakteristiker af denne Modsæt ning og af Livet paa hvert Sted, saaledes som det kunde vise sig for den Fremmede. Paris var imidlertid denne Gang kun en Station paa Tilbagevejen. Halvanden Uge
Made with FlippingBook