NielsLauritsHøyensLevned_1872

365 Naar man ser Høyens store Virksomhed for Danmarks Kirkebygninger, navnlig i den sidste Del af hans Liv, kunde man fristes til at tro, at hans Tanker udelukkende eller dog næsten udelukkende havde drejet sig om dem; men dette var ingenlunde Tilfældet. Hans Docent-Virksomhed og Bestyrelsen af Billedgalleriet laa ham ikke mindre paa Hjertet, og hans overordentlige Samvittighedsfuldhed lod ham ofte tungt fole, at der var Sporgsmaal, han ikke kunde besvare, og Gaader, han ikke kunde lose. Da veg han ikke tilbage for noget Arbejde; han gjennemlæste store Værker, gjennemsogte Bibliothekerne og Kobberstiksam­ lingen, og tidt kom han til det Resultat, at det kun var i Udlandet, han kunde finde de fornødne Oplysninger. Det forekom ham tidt, som om han »trængte til at ruskes op, til at bruge sine -Øjne, til at opfriske gamle Erindringer og modtage nye Indtryk«. Rejselysten havde ikke tabt sig med Aarene. Til hans kjæreste Læsning horte Rejse­ skildringer, navnlig fra andre Verdensdele; han fulgte nøj­ agtig alle nye Opdagelser, og var bedre hjemme i dem end mangen Geograf; og lians største Forfriskelse var — en Udenlandsrejse. Da derfor Marstrand og Skovgaard i Eftersommeren 1862 vilde rejse til London for at se den store Udstilling der, en Udstilling, hvor man var gaaet et Skridt videre end forrige Gang, og ogsaa havde medtaget Maierkonsten, skaffede hans kjærlige Hustrus Opoffrelse ham de fornødne Midler, og han gjorde dem Følgeskab. Vejen blev lagt over Hannover og Rotterdam; til London ankom de den 20de Avgust. Det var ikke mere end 11 Aar siden Høyen havde været der sidst; men hvilke Forandringer vare der ikke foregaaede? Hvor var