NielsLauritsHøyensLevned_1872

358 Efter denne Erklæring tøvede Ministeren ikke. Der var jo kun Valget imellem to Ting, enten maatte Kirken nedbrydes, eller den maatte fornyes. Det Forste kundø han ikke bære over sit Hjerte; han maatte altsaa forsøge det Sidste. Men Viborg Kirkes egne Midler vare meget smaa, og stod ikke i noget Forhold til de Offere, der krævedes. Monrad fik da giveten Lov (19de Januar 1863),. hvorved Ministeriet bemyndigedes til, naar det gjaldt om Restavrationen af saadannne Kirker, »hvis Bevaring som offentlige Monumenter var af Vigtighed«, at laane de der­ til fornødne Summer fra andre rigere Kirker. Arbejdet blev altsaa begyndt. I Danmarks Ulykkesaar 1864 var det i fuld Gang. Midt under Fjendens Oecupation sad Sten­ huggerne og tilhuggede Granitstenene og Dvergsøjlerne til den nedtagne Chormur, og selv General Vogel v. Falken­ stein kunde ikke tilbageholde Ytringer af Agtelse for det Folk, der endnu i den yderste Nod ikke opgav at arbejde i Aandens Tjeneste. Men iblandt vore egne Landsmænd rejste der sig, saa underligt det synes, Stemmer derimod.. Hvad de Sagkyndige havde sét og en stor Del maatte om­ bygges, viste sig ved den nærmere Undersøgelse at være Tilfældet i endnu højere Grad end man havde ventet. Til Kirkens oprindelige Bygning havde man nemlig ikke - blot anvendt Granit, men man havde mange Steder hjulpet, sig med Bygningsemner, der vare lettere at bearbejde, rod Sandsten fra Fuur, og Kildekalk, som kunde findes mange­ steder i Nærheden. Dette svagere Stof havde ved Ælde ogIldsvaade mistet sin Bærekraft; det maatte erstattes af nyt; og selv Granitstenene vare paa mange Steder skjornede og løse. Bygningen maatte tages ned aabent udtalt, atMurene vare saa brøstholdne, at de for