NielsLauritsHøyensLevned_1872

357

Kirker i Landet, der syntes at trænge dertil. Den bestod af Høyen i Forbindelse med to Architekter, i de fleste Tilfælde Chr. Hansen og Herholdt. De Kirker, der dels •efter Ministeriets Bestemmelse dels efter eget Duske Kenlagdes under dette »særlige Syn«, vare: Roskilde, Ring­ sted, Sorø, Kallundborg, Maribo, St. Knud i Odense, Domkirkerne i Aarhus, Viborg og Ribe, og Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn. Da disse Synsmænd i Begyndelsen af Juli 1862 kom til Viborg og undersøgte Kirken, afgav de den Erklæring, at de fandt Kirken i en saa forfalden Tilstand, at en Istandsættelse af de enkelte, mest brøstfældige Dele ikke vilde kunne udføres uden ogsaa at sørge for det øvrige, øg Istandsættelsen, hvis man ikke efter faa Aars Forløb atter skulde behøve ny og kostbar Hjælp, for en stor Del maatte blive en Ombygning. Da man nemlig efter Branden 1726 reparerede Kirken, havde man ikke blot behandlet den barbarisk i konstnerisk Henseende, men ogsaa letsindigt i technisk Henseende, idet man uden videre havde stolet paa de af Ilden skjørnede Mure. I 130 Aar havde man søgt at hjælpe paa dem, snart hist, snart her; nu vare de ikke længere i Stand til at modstaa Hvælvingernes Tryk. I Foraaret 1862 havde Gjordbuerne i Midtskibet begyndt at aabne sig, og man havde maattet lukke Kirken, til man fik dem styrkede ved Jernbindere og Jernbaand. Men Murene vedblev at give sig, og Ingen kunde borge for at ikke en Dag et eller andet Parti af Kirken styrtede sammen. Idet Synet dernæst gjorde op­ mærksom paa Kirkens store monumentale Betydning, anbefalede det paa det Indstændigste Nebelongs Plan til øn fuldstændig Restavration af den.