NielsLauritsHøyensLevned_1872

356 gang indkom til Frederiksborgs Gjenopførelse, ikke vilde- være indkomne til Viborg Domkirke; det var mere for at lindre den folkekjære Konge, Frederik den Syvendes Smerte,, end for Konstens eller Monumentets Skyld, at Bonden gav sin Skjærv ogen Sum skaffedes til Veje, som gjorde det muligt at istandsætte Kirken og gjenopføre Slottets ydre Mure. Høyen glædede sig som Enhver af os Andre over det udførte Arbejde, især dadet viste sig, at det dog ikke i Længden traadte hindrende i Vejen for det, som han maatte anse for langt vigtigere og betydningsfuldere; men han kunde ikke finde Pengene vel anvendte; man havde jo dog kun naaet at restavrere den ydre Skal af en Bygning, der som Konstværk betragtet tilhørte en sunken Tid. Monrad, der dengang stod i Spidsen, for Kirkeministeriet,, var, som vi have sét, en nøje Ven af Høyen. Han delte ganske Høyens Mening om de kirkelige Monumenters Betydning, og om Nødvendigheden af at sørge for deres Bevarelse, medens det endnu var Tid. I den Lov »om Kirkesyn«, som under hans Navn udkom den 19de- Februar 1861, fastsattes, at, dersom enten Synet eller Tiendeejeren fandt de fornødne Bygningsarbejder af en saadan Beskaffenhed og Omfang, at Bestemmelserne derom burde tages af Mænd, der havde særlig Sagkundskab, skulde Ministeriet udnævne tre Mænd til i Stedet for det sædvanlige Syn at tage Bestemmelsen. »Under et saadant særligt Syn,« hedder det dernæst, »kan ogsaa af Mini­ steriet umiddelbart henlægges fortrinlig vigtige Kirker, saasom Domkirker, for hvilke da dette særlige Syn i Juni eller Juli Maaned hvert Aar bliver at afholde.« I Henhold til denne Lovbestemmelse udnævnte Monrad i det følgende Aar en Commission til at holde Syn over de betydeligste-