NielsLauritsHøyensLevned_1872

352

nede« vilde betragte som fjerntliggende; disse Hundreder af Tilhørere fulgte ham med den mest levende Interesse; det var som om ikke et Ord gik tabt. Alt hvad han sagde, stod klart for deres Anskuelse; aldrig for havde de lært saa Meget i en Time, og alle, baade Mænd og Kvinder, vare ham inderlig taknemmelige derfor. Her saa man, han havde Ret, naar han talte om at man skulde ikke skille Konst og Haandværk fra hinanden; her havde man et klart Bevis paa at den .grundigste Forsker ogsaa tidt er den mest populære. I den danske Folkeforening holdt han den 24de Januar 18(56 et Foredrag om et Folks Forpligtelse til at værne om sin Konst, som blev stenograferet og vil blive trykt. I «Nordisk Samfund« holdt han lignende Foredrag; men fremfor Alt maa her omtales Selskabet for Dan­ marks Kirkehistorie. Dette Selskabs Bestyrelse hen­ vendte sig allerede i Slutningen af 1852 til Hoyen med Anmodning om at holde et Foredrag ved det forestaaende Møde, og den Ilte Januar 1853 holdt han det fortræffe­ lige Foredrag »om kirkelig Konst«, som er trykt i »Kirke­ historiske Samlinger« 2det Bind, hvor han lige overfor de uklare Forestillinger, man saa tidt hører om det Forhold, hvori Konsten kan og bor staa til Kirken, lod Historien optræde med Erfaringens Vidnesbyrd, og paaviste, at der egentlig kun kunde være Tale om kirkelig Konst, hvor Konsten benyttedes som et betydningsfuldt Middel til kirke­ lig Opbyggelse eller Belæring, og »at den første og den sidste Betingelse derfor var, at selve Livet i Kirken rørte sig med Sandhed og med Kraft.« Dette samme Selskab fik den heldige Tanke ikke at indskrænke sine Møder til Hovedstaden, men at holde dem rundt omkring i Landet