NielsLauritsHøyensLevned_1872

340

lighed. Han gik ud paa at paavise Forholdet imellem disse­ to, hvorledes Haandværket af sig selv og aldeles naturligt søgte at tilfredsstille Skjønhedens Fordring, i det raa Emnes Forædling, i Arbejdets Nøjagtighed og i Formerne; men hvad disse sidste angik, saa viste rigtignok Udstillingen, at vor Industri stod temmelig langt tilbage, længere end man skulde vente i Thorvaldsens Fædreland, og i det Land, hvor Hetsch i snart 30 Aar havde arbejdet for at forbedre Haandværkernes Undervisning. Dette glimrende Foredrag gjorde fortjent Lykke, om ikke hos Flerheden af Udstillerne, saa hos de andre Deltagere i Mødet, og, efter at det var blevet udgivet i Beretningen om Mødet, blev det oversat paa Svensk af Sohlmann i »Nordisk Tidsskrift«. Den lille Rejse i Efteraaret 1851 havde ført Høven til den moderne Konsts Hovedstøder, men den havde ikke til­ fredsstillet hans Længsel efter endnu engang at se sin Ungdoms Kjærlighed, Italien, det Land, hvor Konstens Herlighed først ret havde aabenbaret sig for ham. Han længtes stadig efter Rafaels og Tizians Mesterværker, og ikke mindre efter at fuldstændiggjøre sit Kjendskab til den italienske Malerkonst ved at studere Lionardo og Cor­ reggio i Milano og Parma, som han paa sin første Rejse ikke havde været i Stand til at faa med; men det fore­ kom ham, at de Pengeoffere, en saadan Rejse krævede,., oversteg hans Kræfter. Han besluttede sig først dertil, da i Sommeren 1854 Cancelliraadinde Deichmann, f. Gylden- dahl, der havde Lyst til at rejse til Italien tilligemed sin afdøde Mands Søster, indbød ham og hans Hustru til at ledsage dem. Rejsen gik over München til Venedig, hvor Mar- strand og Skovgaard netop opholdt sig med deres Familier,