NielsLauritsHøyensLevned_1872

337 i Almindelighed; men saavel denne som selve Kunsthisto­ rien kunde ved en saadan Lejlighed jo kun behandles i Korthed. Det var imidlertid en virkelig værdifuld Frem­ stilling, og Hage, som vel vidste, hvor besværligt det faldt Hnyen at arbejde med Pennen, medens Ordet fløj fra hans Mund som Sangen fra Fuglen, troede, at nu var Tiden kommen til at faa hans danske Konsthistorie nedskrevet, og lod Forelæsningerne stenografere. Desværre synes denne Tanke først at være fattet efter at de første Fore­ drag vare holdte. Den stenografiske Gjengivelse, som nu er bevaret, begynder først med det tredie Foredrag. Manu­ skriptet er heller ikke strax blevet gjennemsét og rettet, men vi haabe, det endnu vil være muligt at foretage dette Gjennemsyn, saa at Forelæsningerne kunne udgives. Hvor stor Pris Hage og hans Hustru satte paa Hoven,, og hvor taknemmelige de vare ham for hans aandrige Underholdning, viste de ved i Efteraaret 1851 at indbyde ham til at ledsage dem paa en Rejse til London og Paris. Hoyen havde i Begyndelsen af Sommeren deltaget i Studenternes Tog til Christiania og havt sin store Glæde deraf; ellers var det længe, siden han havde været udenfor Danmark. Han længtes efter atter at se de store Konstværker, der altid foresvævede hans Erindring, og efter at se alt det Meget, der bevægede sig i Konsten udenfor Danmark, og som han hidti] kun havde hort tale om. Han toa- derfor med Glæde imod Tilbudet. Besovet o gjaldt jo den store Verdensudstilling, som man havde aabnet i London, hvorhen man havde indbudt alle Verdens Folk til at sende det Bedste de havde af Vindskibelighed og Konst, for at man ved gjensidig at lære af hinanden kunde bringe Arbejdet til endnu større Fuldkommenhed.