NielsLauritsHøyensLevned_1872

329 yngre Konstnere vare ikke vante til at bruge Radérnaalen; flere Forsøg mislykkedes, og da Høyen endelig i Kobber­ stikker Sonne havde fundet en Mand, der var i Stand til at gjore Arbejdet tilfredsstillende, var der Adskillige af Selskabets Medlemmer, som slet ikke fandt Smag deri. Nogle fandt, at det var en alt for ubetydelig Sag at an­ vende Pengene paa, disse Bygninger, som man hver Dag kunde se, naar man gik igjcnnem Byen; Andre syntes at denne Gjenoplivelse af den antike Architektur ikke vel kunde falde ind under Begrebet nordisk Ivonst; kort man forstod ikke Værkets Betydning, og man vilde ikke anvende den Tid og Møje, som det unægtelig kræver at sætte sig ind i et architektonisk Værk. Det voldte Hoyen stor Sorg, at han her ikke, som han plejede, kunde rive sit Publikum med sig, og han begyndte at mistvivle om at det kunde nytte at fortsætte Selskabet længere end til dette Værk var sluttet. I Foraaret 1866 anmodede han derfor Sel­ skabet om af sin Midte at udnævne tre Mænd, der i Forening med ham kunde overveje, hvorvidt det var hen­ sigtsmæssigt at lade Selskabet bestaa, og hvilken Virk­ somhed man i saa Fald skulde give det. Selskabet valgte O. Lehmann, M. Hammerich og disse Blades Forfatter; men Hoyen skulde vedblive at være Selskabets Bestyrer; det var ham, der skulde sammenkalde det nævnte Udvalg og gjore det Forslag. Men den Lunkenhed, Hoyen, med Rette eller Urette, havde ment at spore hos Selskabets Medlemmer, gjorde at han stadig opsatte dette Skridt. Snart gjorde den Enes, snart den Andens Bortrejse et Mode umuligt; overhovedet syntes det ikke nødvendigt at gjore Noget, for det sidste Hefte af Harsdorfts Bygninger var færdigt, og det gik langsomt med Udførelsen at