NielsLauritsHøyensLevned_1872

308

indtil Anvendelsen af Lovens Bud om personlig Arrest og Caution paa Redactorer o. s. v. o. s. v. stedse har været sin Herres troe Tjener, men ikke sit Folks høihjertede og cliarac- teerfaste Talsmand. Denne Skrøbelighed kan nu vistnok ikke tilintetgjøre hans Adkomst til at henregnes til Danmarks faa udmærkede Mænd; men fortiden staaer han i Ordets aller crasseste Forstand som en Partimand, som Incarnationen og den væsentlige Støtte for et System, jeg for Danmark anseer for langt fordærveligere end selv en haard og virksom Despo­ tisme. Jeg kan derfor ikke deeltage i noget, der, hvor meget end Indbyderne ville protestere derimod, bliver et Partiskridt, naar jeg som saadant maa fordømme det. Jeg haaber, at Deres Forehavende vil m islykkes, og naar da i sin Tid, efter ørsteds Død, det ædle Menneske, den dyb­ sindige Tænker og lærde Skribent er frigjort for Partimandens Daarlighed og Illusionen 0111 Statstnanden, da skal Ingen være villigere, end jeg, til at medvirke til en blivende Anerkjendelse af hvad der i ham og hans Færd har virkelig og blivende Værd. Idet jeg aldeles overlader Dem, hvad Brug De vil gjøre af denne Skrivelse forbliver jeg Deres ærbødigst hengivne Orla Lehmann«. Høyen gjorde i sit Svar gjældende, at her slet ikke var Tale om et Parti-Skridt, men kun om et betydningsfuldt konstnerisk Foretagende; men — Lehmann havde Ret; det var enten for. sildigt eller for tidligt at rejse Ørsted et Monument. I Slutningen af Aaret indtraf den bekjendte Scene i den slesvigske Stænderforsamling, da P. H. Loren­ zen talte dansk og blev ved at tale dansk trods Præsiden­ tens Forbud; og da den viborgske Stænderforsamling rejste sig til en alvorlig Indsigelse imod Præsident Falcks Ad­ færd, saa man ørsted optræde som dennes Forsvarer, fuld