NielsLauritsHøyensLevned_1872

300 ogsaa havt for øje i sin Plan. Skulde lian nu forandre den i den af Executorerne ønskede Retning, vilde dette Maal forfejles, og Kjærnen af Malerisamlingen vilde tabe sig i Massen af det Middelmaadige. «Var det«, tilføjer lian, »en Samling af Mesterværker, eller vare disse dog det overvejende Antal, saa vilde det indre Konstværd give Erstatning for det Overlæssede, det Brogede i Sammenstil­ lingen. Man vilde beklage, at Rummet var saa utilstrække­ ligt, men man vilde lige fuldt lade Samlingens Betydning vederfares Ret. Men ikke engang om de 80 Numere, som jeg liar udvalgt, lader der sig paastaa, at de ere lutter — jeg vil ikke tale om Mesterværker — men blot fortrinlige Arbejder af de Konstnere, livis Navn de bære. Og livor faa af disse Navne venter der vel en større Udødelighed end den, som Konstnerlexiconet kan give! Skal til dette Antal føjes blot det forholdsvis Bedste af den øvrige Sam­ ling, de 276 Stykker, saa tør jeg med Bestemthed forud­ sige, at det Middelmaadige vil faa Evne til ret at falde i øjnene, til at blænde og til at trætte. Denne Masse har ikke engang konsthistorisk Betydning; den maa først blive gammel for at vinde en saadan, og den vil kun erholde den paa Grund af sin Alderdom.« Til Slutning gjorde han opmærksom paa at Kjælderlokalet ikke var saa aldeles at foragte. Naar Bygningen nu engang ikke var større, maatte man jo hjælpe sig som man kunde, og dette Rum var jo ogsaa bestemt, og er i Virkeligheden blevet anvendt til Opbevaringssted for Gjenstande af et uendeligt højere Værd, og Gjenstande, der paa en ganske anden Maade vedkom Thorvaldsen. Men Høyens Forestillinger overbeviste ikke Execu­ torerne. I en Skrivelse af 30te Marts 1848 underrettede