NielsLauritsHøyensLevned_1872

294

han en ny Anmodning fra Museumsbestyrelsen om »efter at de nødvendige Forberedelser vare foretagne, at besørge Opstillingen af Malerierne, Haandtegningerne og Kobber­ stikkene, alt efter Aftale med Professor Bissen og Inspek­ tør Bindesbøll,« hvem selvfølgelig Opstillingen af Thor­ valdsens egne Arbejder var overdraget. (Skrivelsen er dateret den 30te April 1847, og underskrevet af Schouw paa Bestyrelsens Vegne,) Thorvaldsen havde efterladt sig en temmelig talrig Malerisamling. Foruden nogle faa ældre Malerier, han lejlighedsvis var kommen i Besiddelse af, bestod den væsent­ lig af nyere Malerier af samtidige Konstnere. Der fandtes deriblandt nogle, som vare virkelige Perler, andre, som paa en smuk Maade repræsenterede dygtige Konstnere, om de end ikke hørte til deres betydeligste Arbejder; men ved Siden af disse Arbejder, der gav Samlingen sit egentlige Værd, fandtes der mange flere, som, hvis de havde nogen Betydning, nærmest maatte laane denne fra den Omstæn­ dighed, at de havde tilhørt Thorvaldsen, Gaver fra Venner, Arbejder af unge Konstnere, somThorvaldsen havde under­ støttet, snart umodne Forsøg, snart rene Dilettantarbejder,, snart Stykker, der nærmest bar Præg af at være udførte som Kvitteringer for modtagne Velgjerninger. Skulde man nu virkelig ophænge alle disse Sager, og udstille dem ikke blot for Landsmænds, men ogsaa for Fremmedes Kritik? Maatte da ikke enhver Besøger, som ikke vidste, hvorledes Samlingen var opstaaet, fælde den Dom, at Thorvaldsen havde været en daarlig Konstkjender, der tog til Takke med Alt hvad man bød ham? Det virkelig Gode vilde drukne i det Middelmaadiges Masse, og med Undtagelse af den store Tilskuerhob, der gjennemgik det Hele som en