NielsLauritsHøyensLevned_1872

288 gjennemlæser Fortegnelsen, sér med Lethed Billederne fremstille sig for øjet paa ny. Den Dygtighed, hvormed Høyen havde ordnet det kongelige Billedgalleri og bestemt Mesterens Navne vandt efterhaanden almindelig Paaskjonnelse. Fremmede Konst- kjendere, der kom hertil, udtalte sig med stor Anerkjen­ delse derom, og det danske Publikums Besøg tiltog stadig. Det kan ikke nægtes, at det, som mest tiltrak Flerheden af vore Landsmænd, de Billeder, som de helst saa paa, var de nyere Arbejder af danske Konstnere. Men ogsaa denne virkelig betydningsfulde Kepræsentation af den danske Malerkonst var jo for Størstedelen opvoxet under Høyens og Thomsens Bestyrelse. Væsentlig tilkommer Æren vist­ nok Høyen; han havde ikke blot det finere Øje, men ogsaa en mere inderlig Kjærlighed til Konsten og en bestern­ tere Anskuelse af hvad den kunde og skulde virke; men Thomsen ønskede ogsaa ofte at gjøre sin Mening gjæl- dende, og Ingen af dem bærer ene Ansvaret for hvad der blev indkjøbt til Samlingen, eller rettere foreslaaet til Ind- kjøb; thi indtil 1849 var det Kongen selv, der havde den endelige Bestemmelse. Efter Grundlovens Udstedelse maatte dette forandres. Den 5te August 1849 lagdes den øverste Afgjørelse i Haanden paa Overhofmarskal Levetzau, der blev udnævnt til Overdirektør over alle Statens Samlinger. Levetzau døde i 1860, og Overdirektoratet, der tildels var oprettet af personligt Hensyn til denne Mand, blev ikke besat, men Samlingerne bestyredes umiddelbart af Kirke-og Undervisningsministeriet. Der var ikke nogen egentlig Grund til at tro, at Høyen skulde faa større Indflydelse nu end tid' ligere; men de Konstnere, der regnede sig for hans Fjen-