NielsLauritsHøyensLevned_1872

\

285 havde samlet, maatte sætte 400 til Side, maatte Høyen ogsaa nu flytte et lignende Antal over i Magazinet. Og der var Stykker nok, der ikke fortjente nogen bedre Skjæbne, ødelagte og overmalede Billeder, som ingen Re- stavration kunde helbrede, tarvelige Copier, der udgaves for Originaler af de største Mestere, ubetydelige Skolear­ bejder, der i det Højeste kunde have et Slags historisk Interesse, og som ikke havde denne engang, hvor der fandtes bedre Arbejder af den samme Skole. Da Billed­ galleriet i Foraaret 1842 blev aabnet for Publikum, havde det omtrent det samme Omfang og Udseende som nu. Det indeholdt 502 Billeder foruden de danske. Det var en stor Overraskelse for Mange, men paa forskjellig Maade. De Forstandige glædede sig over at se, hvilke Skatte vi virkelig vare i Besiddelse af. Andre savnede med Smerte de store Navne, som de tidligere havde været stolte af, og de Billeder, som de i Tillid til disse Navne havde beundret. Michel Angelos Leda, Tizians Venus og hans Danae vare forsvundne, flere Billeder af Rubens og v. Dyck savnedes, Sassoferrato, Murillo, Guido Reni, Al- bani, Paolo Veronese og mange Andre vare gaaede ud af Kataloget; et Par af Billederne havde faaet andre, mindre kjendte Navne, som f. Ex. Paolo Veronese var bleven til Rottenhamer, men de fleste af disse antagne Mesterværker vare hélt bortagne. Det var især Italienerne, det vargaaet ud over; deres Tal var fra 160 sunket ned til 79; og det var jo dog især de italienske Billeder, man søgte, naar man kom i et Billedgalleri. Der blev jo rig­ tignok sagt, at det var daarlige Billeder, at det var Co­ pier o. a. 1., man havde sat til Side; men hvem indestod for at Høyens Dom i saa Henseende var den rette?