NielsLauritsHøyensLevned_1872

266

efterlod sig, paa den Betingelse at de skulde udgjøre et eget Museum for sig og opstilles i et passende Locale, hvor de kunde antages sikrede mod Ildsvaade. Men dette Testament var affattet paa Dansk og uden at alle de Former vare iagttagne, som udfordredes til uantastelig juridisk Gyldighed i Kom, og naar Ludvig Bødtcher og Andre opfordrede ham til at afhjælpe denne Mangel ved at gjøre et nyt lovformeligt Testament, trak han sig altid tilbage. Han havde vistnok en lille Frygt for at man ikke paaskjønnede hans Gave som den fortjente, og at den Betingelse, han have sat, Opførelsen af en Museumsbyg­ ning, maaske ikke skulde blive opfyldt. Og kan man for­ tænke ham deri? Den ene store Sendelse af Konstværker var bleven hjemsendt efter den anden, men endnu var der ikke gjort noget Skridt til at sikre dem et passende Locale, og en stor Del af dem laa endnu indpakkede i de Kasser, hvori de vare sendte. Men i Februar 1834 lykkedes det Conferentsraad Collin at erholde et formeligt Tilsagn af Kong Frederik VI om at Thorvaldsens Gave skulde betrag­ tes som en uafhændelig Ejendom, og at der skulde sikres den et værdigt Opbevarelsessted. Nu syntes enhver Be­ tænkelighed fra Giverens Side at maatte bortfalde, og her hjemme begyndte man ogsaa saa smaat at lægge Planer. Da Konstforeningen i 1834 havde udsat den Opgave, hvorledes Levningerne af Marmorkirken bedst kunde be­ nyttes, vandt Ffetsch Prisen ved et Project, der gik ud paa at anvende dem til et Museum for plastiske Arbejder, hvorved han selvfølgelig havde tænkt paa Thorvaldsens ; og paa samme Tid syslede Bindesbøll i Kom, hvor han stadig omgikkes mecl Thorvaldsen, med en anden Plan. til et Museum for hans Værker. Men det store Spørgsmaal,