NielsLauritsHøyensLevned_1872

264

en interessant Udflugt til Rouen. — Der var ikke megen Tid til at gjøre Bekjendtskab med franske Lærde og Konst- nere, og det er jo ogsaa bekjendt nok. at disse just ikke ere let tilgængelige i Paris. Et Brev fra Hetsc-h gav dog Høyen Adgang til den bekjendte Arcbitekt Ga u , For­ fatteren til det smukke Værk over Nubien. Høyen fandt i ham en særdeles kundskabsrig og behagelig Mand, hvis Bekjendtskab baade var ham til Glæde og til Nytte. Det er overflødigt at sige, at Høyen ligesom andre Mennesker var indtaget af denne »Verdens Hovedstad« med det livlige, gjennemdannede Udseende. Theatrene besøgte han næsten hver Aftem »for at studere Sproget« hed det. men i Virkeligheden fordi han aldrig før havde sét den sceniske Ivonst udfolde sig saa mangfoldigt og saa mesterligt. Theatret var jo ogsaa langt fra at være ham uvedkommende. Hans Aands Sfære var ikke indskrænket til en enkelt Konst, men hver en Ytring af Menneskets skabende Drift, enhver Maade, hvorpaa Menneskeaanden kunde vise, at den fattede et Glimt af den evige Skjønhed, var ham kjær og dyrebar. — For hans nærmeste og egentlige Studier var Udbyttet saare stort. For Italiens Kigdorn fandt han rigtignok at Paris maatte staa tilbage, men den havde Meget, som Italien manglede. Han blev her indført i Egne af Konstliistorien, der før havde været ham ganske eller for en stor Del ube- kjendte, og hvor han nu overraskedes ved at finde en Dygtighed, han ikke havde ventet. Dette gjaldt navnlig om den franske Billedhuggerkonst i det 16de Aarhundrede og om den franske Malerkonst i Nutiden. Denne sidste kunde dog ikke vise sig for ham i sin fulde Storhed. Han saa de herlige Arbejder, der vare ophængte i Palais Luxembourg; men Samlingen i Versailles var under Opstil