NielsLauritsHøyensLevned_1872

253

Horace Vernet, og derved syntes man at liave overskredet Grænserne for en »dansk« Konstforening, hvis Opgave var at understotte danske Konstnere. Denne Opfattelse blev tiltraadt af en Del Konstnere, hos hvem der ikke var gjort Bestillinger, eller som fandt, at de yngre Talenter havde faaet deres Stykker for godt betalte, og da Bestyrelsen fremlagde sin Virksomhedsplan for Aaret 1835, der fulgte det samme System som de tidligere, indgav 70 Medlemmer en udførlig Protest derimod, og forlangte, at alle de dispo­ nible Pengemidler skulde anvendes til Indkjøb af Konst- værker, og det uden forudgaaende Bestilling. Paa Gene­ ralforsamlingen den 15de Januar 1835 skulde Afgjorelsen træffes. Høyen hørte ikke til Bestyrelsen, men han op- traadte med et varmt og veltalende Foredrag til Fordel for dens Plan. Han forsvarede Hensigtsmæssigheden af Bestillinger og Opgaver, og han var saa heldig at kunne gjøre det netop ved Henvisning til det sidste Aars Ind- kjøb. »Af 30 kjøbte Konstværker« sagde han »vare de 21 dels Bestillinger, dels foranledigede ved Opgaver; kun 9 Malerier bleve erhvervede ved Ballottering. Men har da nogen af de bedre Konstnere klaget over Tilsidesættelse af sine Arbejder? Have ikke iblandt de Konstnere, som have havt Bestillinger, de Allerfleste kjendeligen anvendt hele deres Kraft, og arbejdet med Held? Naar har Sel­ skabet sét flere gode Landskaber imellem de Malerier, det har kjøbt?« Han fortsætter: »Hvad Bedømmelsen af Konstnere og Konstværker angaar, da kan det ikke hjælpe at maale dem efter en saa usikker Maalestok som den absolute Mesterlighed; derimod vil en klar og sikker Erkjendelse af det Gode i de frembragte Arbejder, af Talenternes større og mindre Omfang og forskjellige