NielsLauritsHøyensLevned_1872

19 Lovkyndigheden varaltsa opgivet; men sa maate lian jo vælge et andet Fag. Han valgteTheol gi; men ogsa dette kun af Navn; han troede selv ik e pa at han kunde gjoreAlvor af et theologisk Studium. Hi­ storien var hans Muse; den vildehan studer , og dens Forbindelse med Poesi ogKonst. I Digternes ogKonst- ncrnesVærker sa han det bedsteMidel til at anskuelig­ gøre Billedetaf henfarne Tider, og i Konsten fandthan en egen Verden, herlig og indholdsrig, cn Verden der havde sin egen Historie, lidet kjendtoglidet paaagte, og dog en uendelig rig Kilde til KundskabomMenneske- anden ogdensUdvikling. Dervar iblandt Hoyens nær­ meste Venner to, der, ligesomhan, studerede Historien, Adler ogFriedenreich. EnGang talte han medEn af dem omderesfælesStudier.Hoven udhævede navnligKonst- studiets Betydning for Historien, den storeAnskuelighed ogdemangfoldige Oplysninger, der varat vinde derved. At opdyrke dette, næsten ube.rbejdede Jordsmon, varden Opgave, han vilde sæte sig. »Ja, men« svarede hans Ven, »sa er det jo ik eHistorien, Du studerer, men Konsthistcrien«. DiseOrd fiken ejendomeligBetydning for Hoyen.Nu først gikdet op for ham, hvorstærkthan havde kastet sigover dene Side af Videnskaben, og, da Navnetvar udtalt, blevhanik ebange, men, uden atop­ give Studietaf den hele Historie, vedgik han for sig selv, at Konsthistorien dogvarhans egentligeSpecialitet. Menhan bevarede dett foreløbigsom en Hemelighed. Folk havde ondt ved at tilgive ham, at han tilsidesatte Fagstudierne for et brødløst Studium, so Historien; hvad vilde de have sagt, naar et sa uhørt Navn, somKonst- historie, varkometdem for Ore? Dog vardet ikke

2%