NielsLauritsHøyensLevned_1872

247

naar lian ikke var beskjæftiget med Konstværkerne og Samlingerne. Men hvor rige vare ikke disse! Der var Westminster-Abbediets gothiske Kæmpebygning; der var Britisk Museum, hvor han stod lige overfor de Elginske Marmorværker selv, som han for kun havde kjendt af Gips­ afstøbninger ; nu følte han Hellas’ egen varme, klassiske Luftning. Der var National-Galleriet, daarligt opstillet og fattigt imod hvad det nu er, men dog rigt paa italienske Mesterstykker. Der var den aarlige Maleri-Udstilling og liere andre Udstillinger. Der var en Mængde større og mindre Privatsamlinger af Malerier, af Haandtegninger o. s. v., som velvillig aabnede sig for ham paa Grund af de Breve, han havde medbragt fra Kjobenhavn, eller de Bekjendtskaber, som disse Breve foranledigede. Han kunde ikke noksom rose den Gjæstfrihed, hvormed han blev be­ handlet. Han talte ikke correct Engelsk, men hans Liv­ lighed hjalp ham over Skjærerne; man forstod ham altid og talte gjerne med den indsigtsfulde Lærde, der for­ bandt Sydboens Liv med Nordboens sædelige Alvor; man tog ham det ej engang ilde op, naar han lod sig overraske af en Indbydelse til Middag, uagtet han ikke kunde faa Tid til at ombytte sin dagligdags brune Frakke med Spidskjolen. Snart se vi ham hos en rig Brygger i Dulwich, snart hos en endnu rigere Banquior, Mr. East- deal, der paa sit Landsted havde samlet Alt hvad skjønt Naturen kunde opbyde, og fyldt Værelserne med hollandske Malerier af første Rang; kort i Forvejen havde han kjøbt en uforlignelig Samling af Haandtegninger for 1500 Pund. Hyppigst kom han til Brøndsteds Ven, den som klassisk Samler bekjendte B u r gon; det var en stille, lint dannet Mand, der var gift med' en elskværdig Grækerinde fra