NielsLauritsHøyensLevned_1872

199 Carl v. Mander, Wuchter og lignende Konstnere og med deres Arbejder, og naar han sad i sin Lænestol og saa de fornemme Folk i -Øjnene og kritiserede deres Miner o. s. v., syntes han stundom, at han ordentlig burde føle sig og selv sætte en værdig og højtidelig Mine op. Tidt var han saa fordybet i sit Arbejde, at han ikke mærkede, der kom Folk ind i Stuen, hvor han var, eller, for ikke at af­ brydes, lod han, som han ikke mærkede det.*) Selv hans Nærmeste gjorde sig en Samvittighed af at forstyrre ham; hans Forlovede var kun en Dag over i Frederiksborg. Alt som Arbejdet skred frem, kom dog enkelte af lians Venner ud for at se, hvorledes det gik ham, og for at glæde sig over det vundne Udhytte. J. P. Moller, Thomsen, Holm og Schouw besøgte ham, ja selv Finants- ministeren maatte ud at se Portræterne fra Husum og hvad Andet der var draget frem. Og det var virkelig ikke ubetydeligt. Thomsen saa med Forbavselse, at selv en saa meget omtalt Maler som Wuchter, hidtil i Grunden slet ikke havde været ret kjendt, og Alle maatte indrømme, at Portrætsamlingen paa Frederiksborg ikke blot var rigt udstyret med historiske Mærkværdigheder, men ogsaa talte en Mængde dygtige, ja fortrinlige Konstværker. Den Opgave, Høyen havde paataget sig, var at revidere Samlingen, saa han kunde gjøre Forslag til en Ordning af den; men han havde ikke kunnet indskrænke sig til dette alene.

*) Dette var saaledes Tilfældet engang, da Oehlenschlåger med sin Familie kom; men da Høyen langt om længe saa, hvem det var, ilede han med at gjøre det gjøre det godt igjen, og førte dem med den største Beredvillighed hele Slottet igjennem, og Oehlen­ schlåger og hans Datter kunde ikke noksom udtale deres Tak- neminelighed.