NielsBrocksHandelsskole_1888_1963

dømtessom fremmedlegemeri denfriekonkurrence. Man troede jo paa, at »Normalaaret 1913 følgerne afkrigenikke længereforkvakledesamfundsforholdene. Men de unge fra trediverne, somhavde oplevet deflationen i tyvernes sidstehalvdel, ogsomaatte springe ud i deøkonomisk sa vanskeligeaar, debøjedehovederneunderdeoffentligeindgreb. NewDealvestfrahavdegjort indtryk. Ogskulletalenglideindpaa, at forholdenevel engang igenville blive »normale«, sa erklærede dedristigt, at noget »normalt«paade felter havdedealdrigkendt. Kampenfortilværelsenvarhaardog lønningernebeskedne.Maaske vardehaardekaarenudmærketildprøveføren startpaalivetsbane. Krigsaarene, besættelsen og de særerusi aareneefter ernesdekade. Det var svært at samlesigomdet daglige arbejde. Og man maa beundre, at deunge i den periode over­ hovedet formaaedeat samlesigtil udførelsenaf det dagligearbejde under deublide kaar. Men alt gik trods forskudt undervisnings­ tidogandrebesværligheder. Økonomiundervisning fører oftetil politisk-økonomiske diskus­ sioner. I 20 erneog 30 ernevar det let at tændebrandi gemytterne ogfaa endebat igang. Ofte maatte man bremseop, hvisdebatten blevfor langstrakt, thi stoffet maattejo gennemgaas trodsdebat. I desenere aar var det sværerat faa gryden i kog. - Jeg har ofte tænkt paa, hvadgrunden hertil kunnevære.Var det svigtendepo­ litiskinteresse hosdeunge, derjohavdesa meget andet at kæmpe medunderde stigendekrav, uddannelsenstillede?Ellerskyldesdet denældrelærersvanskelighed ved at faa kontakt med den yngre generation?Eller maaskebegedele?— Jegveddet ikke. Meneetstaarfast. Det har altidværetfornøjeligt at kommemel­ lemdeunge. Det har været belærende at faa kendskab til deres meningerog tanker. Ogdetvaren oplevelseatmødes meddet, man kalder »aandenfraNielsBrocks Elandelsskole«. Engammel arbejder sender sasitgamlevirkefelt sintakfor de svundneaar, sinlykønskningtil 75 gede 40

«skullegenopstaai fornyet glans, naar

præ­

1945

aarsdagenog sinebedste ønsker

for en lysog lykkeligfremtid.

76