NielsBrocksHandelsskole_1888_1963

række livsnære fag, som fremm ede sprog, n a tu rh isto rie , sundh ed s­ lære osv. D et kan derfor ikke u n d re , a t Niels Brock betæ nk te dem . G ru p p e n latinskoler om fa tter i v irkeligheden kun latinskolen i R and e rs. In teressan t er d et a t se, hvorledes Niels Brock gennem sine leg ater tilstræ ber a t give læ rerne en løn fo rbed ring , d e r kan give skolen m u lighed for a t sikre sig b ed re kræ fter end a n d re latinskoler i d e t øvrige land. M a n h a r til tid e r ra ille re t lid t over d e t beskedne beløb, som Niels Brock testam en te red e til grossererskolens velm en te g rund sten , og m an h a r også givet u d try k for, a t h a n h er h avd e o p n å e t stor hæ der for ringe pris. E r d e tte nu en h elt retfæ rdig dom ? A lan m å gøre sig k lart, a t testam en tets bestemm elser rum m e r en ønskedrøm hos Niels Brock. D erfor er hans p lan kun en skitse og derfor er d er kun tale om et bidrag til tanken s realisation. Niels Brock h avd e ald rig d røm t om , at en såd an skole, hvis d en skulle blive en realitet, ville komm e til a t bæ re hans n avn , og endnu m in d re kunne h a n viele, a t legatets form ål skulle gå i den g rad i glemm ebogen, a t legatfo rm uen gennem næsten tre m enneskealdre skulle vokse sig så stor, a t m an en skønne d ag kunne grundlægge en grossererskole for hans m id ler alene. Alecl sin gave, hvis fo rv altn ing h a n overd rog sine standsfæller, pegede h a n b lo t p å to form ål, som h a n syntes m an b u rd e vie mere interesse i frem tid en : ungdomm en s faglige oplæ ring og en egen bygn ing for d et grosserer-societet, a f hvilket h a n v a r et loyalt m ed ­ lem , og som h id til h avde m å tte t klare sig m ed lejede lokaler. Som d en praktiske m an d , h a n v ar, slog Niels Brock disse to form ål samm en u n d e r én h a t: D en bygning, som h a n h åb ed e m an ad åre ville få m id ler til a t bygge for en skole, kunne sam tid ig t passende tjene grossererne som mødelokale. O g h v ad v a r n a tu rlig e re , end at skoleholderen efter skoletid i sine efter Niels Brocks m en ing u tvivl­ som t unødige ledige stu n d e r p åtog sig hvervet som societetets sekre­ tæ r? I dag ville d e t sim pelthen være en ab su rd tan k e p å en gang at bestride stillingen som fo rstander for Niels Brocks H andelsskole og som G rosserer-Societetets generalsekretæ r.

2 0