NielsBrocksHandelsskole_1888_1963

og d et h a rm o n e re r sm ukt m ed d a tid en s forestilling om sparsomm e­ lighed som en uv u rd e rlig bo rgerdyd . A t m an i sam tid en fan d t, at denn e sparsomm elighed gik vel v idt, og a t m a n an så h am for en særdeles vindskibelig p engepuger, findes d e r m ange v idnesby rd om. D e t skal im id le rtid ikke fordunkle vo r takn em ligh ed for hans skole­ initiativ . D et lønn er sig a t se lid t næ rm ere p å testam en tets storstilede pengeud lodn ing . G roft taget, k an m an sige, gik h a lvdelen til fa­ m ilien som arv eller legater. D enne g ru p p e a f begunstigede kan deles i tre un d erafd elin g er: i) personer, d er - fam ilie eller ikke fam ilie - v a r o p k a ld t efter Niels og Lene, og d e t v a r ikke så få, der h e r høstede rigelig løn for deres gode idé. 2) Niels Brocks egen fam ilie og 3) Lenes fam ilie. D e t er in te t u n d e r, a t Niels Brocks og Lene Bredals stam tav le r er blevet bestsellere, hvilket ju s t ikke er a lm ind elig t i denn e specifike litte ra tu rg re n . S tam tav le rn e er kom ­ m et i 2 oplag, og te stam en te t i 5. De offentlige leg ater betænktes ia lt m ed c. 300.000 rd ., h v o ra f 100.000 ligeud gik til R and e rs, mens resten gik til K ø b e n h a v n og ikke m ind st til C h ristian shavn . F o r en by a f R an d e rs størrelse var d e t en fyrstelig gave, m en også m ange in stitu tio n e r i hoved staden kom til a t nyde g od t a f et lun ere økonom isk k lim a for deres v irk ­ somhed. A nalyserer m an de enkelte om råd e r, d er betænktes i K ø b en h av n (m ed C hristian shavn ) og R and ers, k an m an opstille følgende p ro ­ centvise fordeling a f m id le rn e : kirker 5% fattige 66% erhvervsliv 5% skoler I 4% diverse 10% K irkegaven gik næsten ud elukkende til V o r Frelsers K irke, d e r efter testators m en ing trængte h å rd t. Dog m å tte ikke en skilling a f disse m id ler anvendes til spirets re p a ra tio n . D en slags z ira te r fan d t Niels

1 8