NielsBrocksHandelsskole_1888-1938
Kommissionens Betænkning blev afgivet i Juli 1915, og knapt var Sommerferien forbi, før Resultatet blev Genstand for en voldsom Diskussion paa Møder og i P ressen. Handelsstudenterne blev navnlig haardt angrebet fra to Sider, Universitetet og Gymnasierne. Ved Universitetet støttede de fleste Professor Vinding Kruses Mindretals indstilling. Man var her i Forvejen ret misfornøjet med den Nyord ning af de højere Almenskoler, der blev gennemført i 1903, efter at man netop i disse Aar paa Universitetet var begyndt at arbejde med dem, der var blevet Studenter i Henhold til denne Reform. Der var en vis Stemning for at faa de tre eksisterende Studenterretninger slaaet sammen til een, og der var derfor mange, der paa Forhaand af den Grund var Modstandere af yderligere at faa en ny 4. Retning. At denne skabtes i Tilknytning til et bestemt Erhverv gjorde, at man straks betegnede den som en Fagskole, og at en saadan i sine Spe cialfag kunde have Dannelsesværdier, der kunde træde i Stedet for den Almendannelse, man mente de andre Studenterretninger gav, kunde man i alt Fald ikke tænke sig ved Universitetet. Det stod ret stærkt i denne Sag, da det kunde henvise til, at Tillægsprøven gav alle dem, der havde en nødvendig forudgaaende Handelsskoleuddan nelse Adgang til Universitetet. Det kunde derfor kun væ re for at give Niels Brocks Handelsskole „en Fjer i Hatten“ , at den nye 4. Retning skulde gennemføres. Fra Gymnasieskolernes Side var Modstanden ikke mindre. Kø benhavn havde dengang kun een Statsskole: Metropolitanskolen. Alle de andre Gymnasier var private, og de havde paa dette Tidspunkt meget store økonomiske Vanskeligheder at kæmpe med. For at holde dem gaaende var Skolepengene høje og Lærerlønningerne endda langt fra tilfredsstillende. De kunde ikke taale at miste Elever, og de saa derfor med den største Betænkelighed paa, at der blev aabnet Adgang til Universitetet uden om dem. De regnede med, at en Del af deres Elever under saadanne Forhold vilde søge Niels Brocks Handelsskole blot for derigennem at blive Studenter. Indførelsen af en 4. Retning ved de private Gymnasieskoler vilde koste Penge, kræve nye Lærerkræfter, overflødiggøre gamle, hvad der maaske 52
Made with FlippingBook