NielsBrocksHandelsskole_1888-1938

eget Elektricitetsværk. Skolen var indrettet i Fløjen mod Ny Told­ bodgade og havde egentlig en fortræffelig Beliggenhed for en H a n ­ delsskole. Fra Vinduerne i Klasseværelserne saa man de store gamle Pakhuse langs Havnen og imellem dem hele Havnetrafikken, og naar Eleverne gik til og fra Skole, havde de hele det Handelsrøre om sig, der fulgte af den stærke Trafik med Provinsen over Kvæst­ husbroen. Fløjen ud mod Set. Annæ Plads bestod af Lejligheder, der udlejedes. Den 4. November 1890 indviedes den nye Bygning under meget højtidelige Former i Overværelse af Kongen, Dronningen og Prins Valdemar med Følge, Ministre, Universitetets Rektor, Direktøren for Polyteknisk Læreanstalt, en Del andre Autoriteter foruden mange Repræsentanter for Handelsstanden. Til Festligheden var der skre­ vet en Kantate af Holger Drachmann med Musik af Joh. Bartholdy. Den udførtes af Handelsstandens Sangforening og Skolens Elever med Komponisten som Dirigent. Efter Kantaten tog Tietgen Ordet og udtalte, at paa den Maade og i det Omfang, Arbejdets Deling er gennemført paa Handelens Omraade, staar Adgangen til at naa frem aaben for alle. „Det er ikke længere de store Handelsgenier“ , siger han, „som behøves eller som har nogen udelukkende Ret, — ihvorvel ogsaa saadanne nu vil vide at kæmpe sig frem — det er flittigt, ihærdigt, kundskabsrigt Ar­ bejde, som k ræve s“ . Om Købmanden siger h a n : „Han skal helst kende alt og forstaa alt, idet han skal være Mellemmand mellem Producenter af alt og Konsumenter af alt, og han skal ikke blot op­ fatte Aanden hos de Producenter, han køber af, saavel som hos de Konsumenter, han sælger til, men han skal udvikle den og vejlede den“ . Med Henblik paa Niels Brock fremhæver h a n : „Det er det særegne ved de Formuer, som erhverves ved Handelen, at til Trods for, at Handelens fornemste synlige Maal er Vinding, glemmer dens Ejere sjældent at anvende større Dele til Gavn for deres Land og By, for deres Standsfæller og and re“ . Den egentlige Hovedtale hold­ tes af Skolens Forstander, Dr. H . L. Møller. Den havde et stærkt religiøst P ræg som Indvielsen i det hele taget. Selv Holger Drach- 28