NielsBrocksHandelsskole_1888-1938

reisen for Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse og derfor allerede havde Opmærksomheden henledt paa De Brockske Legater, at det var saa heldigt, at man her i København havde „en Autoritet, som maatte anses for særlig velvillig overfor dette Spørgsmaal, lige­ som den ogsaa havde en temmelig stor Kapital disponibel til dette Øjemed, nemlig De Brockske Skolelegater“ . Taleren henstillede til de tre He rrer, „i hvis Haand disse Legater ligger, og som var til Stede paa Mødet, at tage under velvillig Overvejelse at hjælpe der, hvor der praktisk var Trang, og dermed give Stødet til, at man fik Blik for, at Handelsstanden har Krav paa bedre Realskoler end dem, som nu haves“ . Paa Mødet drøftede man ogsaa Spørgsmaalet om Oprettelsen af Handelsdagskoler, men det var dog foreløbig Real­ skolens Forbedring, der interesserede mest. C. F. Tietgen deltog i Diskussionen med et af sine smaa rappe Indlæg. Han troede, at man tillagde Skolerne alt for stor Betydning i Sammenligning med, hvad der kunde opnaas ved eget Arbejde og Selvstudium, og henviste i denne Forbindelse til Folkehøjskolerne. Han var som bekendt ivrig Grundtvigianer. Aaret efter blev han For­ mand for Grosserer-Societetets Komité og dermed ogsaa Formand i Legatbestyrelsen, og det ser ud til, at han derefter saa noget ander­ ledes paa Sagen. Legatet var nu vokset til ca. Kr. 300.000, og det var Tietgens aktive Natur imod at lade saa betydelige Pengemidler ligge hen, uden at de blev anvendt efter deres Formaal. Det første, han gjorde, var at standse den midlertidige Anvendelse, der hidtil var gjort af Pengene, „eftersom der i Handelsskoleundervisningens In­ teresse er Brug for alle Legatets Indtægter“ . Og allerede i det andet Møde, Legatbestyrelsen holdt, blev det besluttet at søge en selvstæn­ dig Handelsskole oprettet. Sagen forberedtes ved, at Forstanderen for Askov Højskole, Lud­ vig Schrøder, blev sendt til Udlandet for at studere Handelsskole­ væsenet der. At det blev ham, der fik denne Opgave, skyldtes sik­ kert Tietgens nøje Tilknytning til Grundtvigianismen. Det var ikke noget daarligt Valg, da Schrøder af Datidens Skolemænd vel var den eneste, der havde vist Forstaaelse for det danske Erhvervslivs Be­ 21