NielsBrocksHandelsskole_1888-1938

591949160

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLIOTEK

09.6507 Ni

1888-1938

RHB

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTEK r~ . ■yt*- hf)

v.

N IELS BROCKS HANDELSSKOLE 1888-1938

N IELS BROCKS HANDELSSKOLE 1888-1938

U D G I V E T AF G R O S S E R E R - S O C IE T E T E T S K O M I T E

1938 j. D. Q V I S T & K O M P . B O G T R Y K K E R I A K T I E S E L S K A B K Ø B E N H A V N

IN D H O LD

S i d e 1-70

Niels Brocks Handelsskoles Historie ................................................. Grosserer-Societetets Komites Skoleudvalg........................................ 71 Lærere ved Niels Brocks Handelsskole 1888— 1938 ................. 73-74 Dimittender fra Niels Brocks Handelsskole 1893— 1937 ............ 75-151 Alfabetisk Fortegnelse over Dimittender fra Niels Brocks H an ­ delsskole 1893— 1937 ........................................................................ 152-173 Drengeskolens Elever ................................................................................. 174-176

N IE L S B RO C K

. M arts 1

3 1

>— 4

. O ktober 1 802

1 9

7

N ieLs B r o c k s H a n d e l s s k o l e 1888 — 19 38 .

Niels Brocks Handelsskole har Navn efter Niels Brock, der stif­ tede det Legat, der senere blev Grundlaget for dens Oprettelse. Niels Brock er født i Randers den 19. Marts 1731. Faderen og Bedstefaderen var Købmænd i Fødebyen, og der var flere i Familien, som havde valgt samme Levevej. Det fulgte derfor saa nogenlunde af sig selv, at Niels Brock ogsaa skulde uddannes til Købmand. Som ganske ung blev han sendt til Lübeck, hvor han var i 2 Aar. Derefter var han paa Kontoret hos en Farbroder, der var Grosserer i Køben­ havn, og da denne døde i 1748, tog han hjem til Randers og var i Faderens Forretning til dennes Død 4 Aar senere. T rang til at fort­ sætte denne har han ikke følt. Den blev derfor afviklet, og med en Arvepart paa ca. 18.000 Rdl. flyttede han til København og gik her i Kompagniskab med en Svoger. Efter dennes Død løste han selv Grossererborgerskab i 1763 og fortsatte Firmaet under sit eget Navn til sin Død i 1802. Niels Brocks Virksomhed som Forretningsmand faldt i den saa- kaldte glimrende Handelsperiode. Under de store Krige i det 18. Aarhundrede fik København enestaaende Chancer som Handelsplads. Det begyndte med Kolonikrigen, der samtidig med den preussiske Syvaars-Krig 1756—63 førtes rundt om ude i Verden. Den næste Opgangsperiode faldt sammen med den nordamerikanske Frihedskrig 1776—83, og endelig kom de store Chancer igen under Revolutions­ og Napoleonskrigene fra Begyndelsen af 1790’erne. Hver Gang drog vi Fordel af at være neutrale. Naar de store søfarende Nationer under

11

Krigene maatte lade deres Handel skytte sig selv, eller den maaske maatte ligge helt stille, spærret ude fra Verdensmarkederne af Fjen­ den, kom de gode Tider for os. Uden nævneværdig Konkurrence kunde vi drage til os af Verdenshandelen, hvad vi kunde overkomme med den Handelsflaade, vi havde eller kunde skaffe os under Krigene ved Opkøb af krigsførende Magters Handelsskibe. Det var kun forbi- gaaende Konjunkturer, der kom pludselig og svandt lige saa hurtigt igen, naar de første Fredsvarsler meldtes. Saa fulgte bratte Kriser og Nedgangsperioder, der var haarde at komme igennem, til Højkon­ junkturerne atter satte ind. I den glimrende Handelsperiode beskæftigede vor Handel sig navnlig med Fragtfart og Handel paa Vestindien, Ostindien og Kina, hvorfra vore stolte Ostindie- og Kinafarere hjembragte kostbare Lad­ ninger af Kolonialvarer, d . v . s . ikke blot Kolonialvarer i Nutidens Forstand, men i det hele taget alle de Produkter, Europa hentede hjem fra de oversøiske Markeder. De store Skibsladninger gik til Kø­ benhavn og solgtes her ved Auktioner, hvortil der strømmede Købere fra de fleste europæiske Lande, da det var et af de faa Steder, hvor disse Varer kunde købes under Krigene. København blev i saadanne Tider en af Europas førende Handelsbyer. I den store oversøiske Handel deltog Niels Brock ikke. Hans Forretning laa udelukkende paa det Marked, der i denne Periode var oparbejdet som Baggrund for Storhandelen udadtil, d . v . s . Skan­ dinavien og Østersømarkedet. H e r afsatte han de oversøiske P roduk ­ ter, han opkøbte paa de store Auktioner, og importerede til Gengæld derfra, hvad der frembragtes der til Forsyning af det danske Hjemme­ marked som Fisk fra Norge og Sejlskibsartikler som Hø r og Hamp, Tovværk og T jære fra Østersølandene. En Del af disse Artikler spil­ lede ogsaa en stor Rolle ved Udrustningen og Provianteringen af Hande lsflaaden ; derimod var det ikke ret meget af det, der kunde tages med til de oversøiske Pladser og der afsættes med Fortjeneste. Efter vore Begreber var han Grossist i Hø rk ram . Hans Forret­ ning medførte ikke den store Risiko, som den oversøiske Storhandel kom ud for, naar Krigene hørte op og Konkurrencen fra de andre 12

søfarende Nationer tog fat. Han kunde lettere overse Forholdene, og Handelen med de næ re Markeder foregik under regelmæssigere Fo r­ mer end dem, Langvejshandelen arbejdede under. Dertil havde han „en meget god Forstand, en ypperlig Gætteevne, en mageløs Forsig­ tighed parret med overmaade Virkelyst“ . I Stedet for at lade sig rive med af Højkonjunkturerne har han forstaaet at udnytte dem og andre Chancer, Forholdene bød. Han skaffede sig .store Banklaan til en lav Rente og fik saaledes billig Kapital til indbringende Udnyttelse i sin Virksomhed. Han s Formue var da ogsaa i stadig Stigning. I 1778 var den vokset til ca. 150.000 Rdl., skønt Tiderne i de første Aar, han var Grosserer, havde været daarlige og den Højkonjunktur, der fulgte med den nordamerikanske Frihedskrig, endnu ikke rigtig var begyndt. Det er et godt Bevis for, at han var en klog og forsigtig Forretningsmand, der ikke lod sig slaa ned af vanskelige Tider, men endogsaa arbejdede sig fremad paa Trods af dem. Ved hans Død var hans Formue vokset til det seksdobbelte. Som Storkøbmand havde man Bud efter ham fra mange Sider. Han var Medlem af Grosserer-Societetet og var interesseret i at skaffe dette, der dengang boede til Leje paa Købmagergade, egne Lokaler. Han sad i Speciesbankens Repræsentantskab og var Deliberations- kommitteret i Københavns Brandforsikring. Men ogsaa uden for Fo r­ retningslivet havde man Brug for denne kloge Mand. Han var i mange Aar Borgerrepræsentant, og da han havde været det i 20 Aar, ønskede han at trække sig tilbage, men man vilde overordentlig nødig af med ham, før man fandt det rimeligt, at han gik paa Grund af Alder og Svagelighed. Han har sikkert været sin By en god Mand. Dens Borgere har i alt Fald nok været enige med ham i hans Syn paa Byens Styrelse, da Hovedsagen for ham v a r : „Indtægternes For- merelse ved Udgifternes Indskrænkning eller Besparelse i det Haab herefter at lette og formindske Skatter og Udgifterne for Indvaanere“ . Ude i Strandgade paa Kristianshavn ejede han en af Datidens store Købmandsgaarde. He r havde han Lagerrum o. 1., Kontorerne og sin Bolig. Han boede og optraadte i enhver Henseende stands­ mæssigt, men forfaldt ikke til den overdrevne Luksus, som enkelte 13

14

af Datidens Købmænd havde Tilbøjelighed til. Og gjorde nogen af Familien det, var han paa Nakken af dem. Udendørs Selskabelighed synes han ikke at have dyrket i større Stil. Han levede stille og roligt sammen med sin Hustru, Lene Brock, en Datter af Borgmester Ni­ kolaj Bredal i Randers, og efter hendes Død i 1786 levede han vist­ nok meget tilbagetrukket. Han døde 1802, og en af hans Venner gav ham følgende Efter­ mæle : „Oldingen Niels Brock forlod os den 5. Oktober. Agtelse for Religionen og store Pligter og Følelse af Menneskekærlighed udmæ r­ kede hans L i v ; derfor anvendte han meget af sit betroede Gods over­ ensstemmende med Giverens Hensigt. Meget gjorde han for at be­ fæste Ærefrygt for Religionen blandt sine Medmennesker. Han var Handelsflidens Ven og virksomme Befordrer og Armodens kraftige Afhjælper. For mange af Musernes Dyrkere opklarede han Udsig­ terne paa disses møjsommelige Bane, blandt de seneste Slægter vil endnu Frugterne spores af hans Vindskibelighed. Fred med hans afsjælede Aske.“ Niels Brock og hans Hu stru ligger begravet i en muret Grav inde i Vor Frelsers Kirke, hvor Ligstenen over dem endnu findes. Hvad der kunde spares paa Sang og Musik ved Begravelsen, skænkede han til det kongelige Kapels Enkekasse, og han bestemte, at Gravstedet ikke mere maatte aabnes „under Forliis af den be­ meldte Kirke ved dette mit Testamente skjænkede Capital“ . Han vilde ligge trygt og sikkert og derfor have, at Kirken skulde holdes i forsvarlig Stand. Derfor indskærper han, at Renterne af den Kapi­ tal, „som alene er givet til denne fattige Kirkes nødvendige Vedlige­ holdelse, ikke maa bruges hverken til Taarnets Reparation eller til de omkring Kirken værende ufornødne svære Gesimser, hvilke sidste, for at forekomme Kirkens større Ruin, endog bør, som samme for­ falder, sælges til de Høistbydende, som selv bekoster Nedtagelse, da i dets Sted kan lægges Tagsten, at Vand, Snee og lis kan falde paa Jo rden .“ Ingen overdrevne Udgifter og ingen unyttig Pynt er Grund sæ t­ ningerne for hans Livsførelse og har bidraget til at gøre ham til en 15

L EN E BRO CK fød t B re d a l

5 . Septem ber 17 8 6

20.

A p ril l / S j ■ —' i

16

velstaaende Mand. Datiden mente dog, at det ikke alene skyldtes hans økonomiske Sans og Forretningsdygtighed, men ogsaa, at han øn­ skede alt for meget at blive rig, som en samtidig udtrykker sig. Efter­ verdenen har ingen Grund til at gøre Ophævelser derover, da han testamenterede det meste af sin Formue til almennyttige Formaal. Da Niels Brock og Lene Bredahl var barnløse, blev der i 1778 opsat et gensidigt Testamente, der senere blev afløst af det endelige Testamente af 19. Februar 1796, da, som Niels Brock udtrykker sig: „Vores fælles Bo imidlertid, ved den Allerhøjestes Velsignelse, er si­ den betydeligt blevet forøget“ . Det var ham meget om at gøre, at hans Penge blev anbragt og anvendt paa rette Vis. Kunde de ikke blive indsat i den kongelige Kasse imod 4 pCt. Rente, skulde de be­ sørges udsatte paa lovforsvarlig og sikreste Maade paa første „Priori­ tet udi Jordegods eller gode assurerede Eiendomme her i Staden“ . Han indskærper, at de, der nyder godt af hans Testamente, stedse skal udvise „et christelig dydig og skikkelig Liv og Levnet, og om de herimod forseer sig, og ikke efter een, to og højest 3 Gange given Advarsel og Befaling, bedrer sig, da skal samme derefter miste Ga ­ ven og Hjælpen, og til andre dydige og skikkelige i deres Sted gives og indskrives for at nyde den“ . Først sørgede Niels Brock for sin og sin Kones Slægtninge og nærstaaende. Derefter betænker han Byen, hvor han fødtes, og Byen, hvor han øvede sin Manddomsgerning. Pengene skænkes især til Skoler eller fattige og trængende, hvad der i nogen Grad falder sammen, da Fattigskolen endnu er den fremherskende. Vi er i Op­ lysningstiden, og Pengene skal derfor anvendes til „verdslig, reel Brug og Nytte“ . Han foretrækker at give sine Penge til Skoler, hvor Børnene opdrages „udi nyttig Læ rdom“ . Derved forstaar han først og fremmest Regning og Skrivning og navnlig Sprog og for Pigebørnenes Vedkommende Haandarbejde. Han glemmer heller ikke sin egen Stands Uddannelse. Derom hedder det i Testamentet saaledes: 17 2

„Til Begyndelse og en velmeent Grundsten til en Grosserer- Skoles Bygning eller at leie Værelser dertil, hvor en retskaffen Underviisning kunde læres for G rosserer og andre Reelhandels Børn og deres Paarø rende (som udi England, Hamborg og an­ densteds haves) gives Renterne af den Capital, som bliver til Fond 10.000 Rdl. skriver Ti Tusinde Rigsdaler D .C . Hvilken Capital udbetales til Formanden og de 4 ældste for Stadens Grosserer, som paa deres samtlige An- og Tilsvar besørger samme paa bedste og minligst sikkerste Maade udsat og Ren­ terne som formeldt efter bedste Overlæg anvendt.“ Boet sluttede i 1807 med en Nettoformue paa 865.577 Rdl. Deraf udtoges 17.859 Rdl. D .C . til det lige nævnte Formaal. Summen an- saas ikke for stor nok til, at man straks kunde skride til Oprettelsen af en Skole. I 1810 tilbød Borgerdydskolen paa Kristianshavn at ind­ rette sig saaledes, at den „med Rette kunde fortjene Navn af en Grosserer-Skole“ , og da Legatets Bestyrelse her saa en Mulighed for at opfylde Testators Vilje, ydede man foreløbig Skolen et Tilskud svarende til Halvdelen af det Rentebeløb, Legatet afkastede. I 1818 anmodede Skolen om at faa hele Rentebeløbet tildelt, og om at selve Legatkapitalen maatte blive indsat som en første uopsigelig Prioritet, hvis Skolen kunde købe en passende Ejendom paa Kristianshavn. Dette mente man dog stred imod Testamentet, og det blev derfor af- slaaet. Niels Brock havde oprettet et Legat til under Grosserer-Societe­ tets Bestyrelse, hvoraf Renterne skulde anvendes til Skolelegater til Børn af Handlende, Bo rgerrepræsentanter og andre af honnet civil Stand her i Staden, og i 1823 fik Legatbestyrelsen Lov til at anvende en Del af det øvrige Rentebeløb til disse Skolelegater. Dette ophørte dog i 1835, og i Løbet af de følgende Aar afvikledes Forholdet til Bo r­ gerdydskolen og et mindre Tilskud til et privat Handelsinstitut, saa­ ledes at alle Renter igen var til fri Raadighed. Legatkapitalen udgjorde i 1841 ca. 95.000 Kroner. Man synes dog ikke at have tænkt paa endnu at faa oprettet en Grosserer-Skole. Legatet voksede saa videre 18

til 1858 og var da paa lidt over 170.000 Kroner. Saa fik man Lov til at anvende den ene Halvdel af Renterne til Fripladser i Skoler, hvor „Dannelsen til Handelsvirksomhed udgjorde et væsentligt Formaal“ , medens den anden Halvdel blev anvendt paa samme Maade som det ovenfor nævnte Skolelegat. Den sidste Anvendelse af Renterne bort­ faldt dog allerede i 1862, og den Del af dem blev fra nu af anvendt til Oprettelse af „Gratistpladser i saadanne Skoler her i Staden, som havde Meddelelse af Søfartskundskab til Formaal“ . Hvad der ikke blev brugt paa disse Maader, blev lagt til Kapitalen. Da Laugsbaandet ophævedes med Næringsloven af 1857, ophørte med det samme den aarhundredgamle Uddannelse inden for Laugene af Handelens Medhjælpere. Nogle af de Handelsorganisationer, der nu afløste Laugene, prøvede paa at faa nogen Undervisning i Gang, men det var saa spredt og tilfældigt, at der ligefrem var ved at ind­ træde en Nødstilstand paa dette Omraade. En kendt Købmand skri­ ver rent ud, at blev man ved som hidtil, vilde den næste Generation gøre Handelsstanden Skam. For at raade Bod paa disse Forhold, oprettedes i 1880 Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse, der begyndte med at faa indrettet nogen Aftenundervisning. Forenin­ gen havde ogsaa P laner om at faa oprettet en Dagskole, og til den vilde den søge Støtte af De Brockske Legater. Dermed kommer de­ res Anvendelse efter deres oprindelige Bestemmelse igen paa Dags­ ordenen. Hvor optaget man var af Uddannelsesspørgsmaalet i disse Aar, ses ogsaa deraf, at det stod paa Dagsordenen paa det første Handelsmøde i 1884. Under Drøftelsen der beskæftigede man sig først med Real­ skolerne. Man var enig om, at hvor de var tilsluttet Latinskolerne, var de nærmest at betragte som Sinkeklasser. De selvstændige Real­ skoler var bedre som Forberedelse for dem, der skulde til Handelen, men der burde sættes et Arbejde ind paa at faa Undervisningen i dem lagt saadan til Rette, at de i udstrakt Grad tog Hensyn til Handelens Krav til den Ungdom, den skulde beskæftige. Under Diskussionen udtalte en københavnsk Forretningsmand, der var Medlem af Besty- 19 2*

C. F. T IETG EN Form and for G rosserer-Societetets K om ite i

885 ^

20

reisen for Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse og derfor allerede havde Opmærksomheden henledt paa De Brockske Legater, at det var saa heldigt, at man her i København havde „en Autoritet, som maatte anses for særlig velvillig overfor dette Spørgsmaal, lige­ som den ogsaa havde en temmelig stor Kapital disponibel til dette Øjemed, nemlig De Brockske Skolelegater“ . Taleren henstillede til de tre He rrer, „i hvis Haand disse Legater ligger, og som var til Stede paa Mødet, at tage under velvillig Overvejelse at hjælpe der, hvor der praktisk var Trang, og dermed give Stødet til, at man fik Blik for, at Handelsstanden har Krav paa bedre Realskoler end dem, som nu haves“ . Paa Mødet drøftede man ogsaa Spørgsmaalet om Oprettelsen af Handelsdagskoler, men det var dog foreløbig Real­ skolens Forbedring, der interesserede mest. C. F. Tietgen deltog i Diskussionen med et af sine smaa rappe Indlæg. Han troede, at man tillagde Skolerne alt for stor Betydning i Sammenligning med, hvad der kunde opnaas ved eget Arbejde og Selvstudium, og henviste i denne Forbindelse til Folkehøjskolerne. Han var som bekendt ivrig Grundtvigianer. Aaret efter blev han For­ mand for Grosserer-Societetets Komité og dermed ogsaa Formand i Legatbestyrelsen, og det ser ud til, at han derefter saa noget ander­ ledes paa Sagen. Legatet var nu vokset til ca. Kr. 300.000, og det var Tietgens aktive Natur imod at lade saa betydelige Pengemidler ligge hen, uden at de blev anvendt efter deres Formaal. Det første, han gjorde, var at standse den midlertidige Anvendelse, der hidtil var gjort af Pengene, „eftersom der i Handelsskoleundervisningens In­ teresse er Brug for alle Legatets Indtægter“ . Og allerede i det andet Møde, Legatbestyrelsen holdt, blev det besluttet at søge en selvstæn­ dig Handelsskole oprettet. Sagen forberedtes ved, at Forstanderen for Askov Højskole, Lud­ vig Schrøder, blev sendt til Udlandet for at studere Handelsskole­ væsenet der. At det blev ham, der fik denne Opgave, skyldtes sik­ kert Tietgens nøje Tilknytning til Grundtvigianismen. Det var ikke noget daarligt Valg, da Schrøder af Datidens Skolemænd vel var den eneste, der havde vist Forstaaelse for det danske Erhvervslivs Be­ 21

tydning for vort Folkeliv og derfor i sin Gerning indrømmede F rem­ stillingen af dets Udvikling en berettiget Plads ved Siden af Historie og Litteratur. Schrøder rejste ud og saa sig godt for og afgav ved sin Hjem­ komst en udførlig og meget interessant Betænkning. Først under­ streger han, at som Forholdene har udviklet sig, maa Opgaven være at skabe en højere Købmandsuddannelse, der dannelsesmæssigt kunde ligestille Forretningsmanden med Akademikeren. Maalet var ikke Oprettelsen af en Handelsskole, der kunde gaa jævnsides med Gym ­ nasieklasserne. Man skulde sætte alt ind paa Oprettelsen af en vi­ denskabelig Højskole for Købmænd. „Om der i Danmarks Hoved­ stad blev en Handelshøjskole med det Maal at uddanne virkelige Køb­ mænd, der ogsaa som Ledere af større dermed beslægtede Virksom­ heder som Banker, industrielle Anlæg, Rederier og Assuranceselska­ ber kunde gøre god Fyldest, og som, for saa vidt de var bosatte i fremmede Lande og udnævnte til danske Konsuler, med Dygtighed kunde varetage vore Handelsinteresser, — men som tillige i det Til­ fælde, at de passede mindre godt til Købmandens egentlige Livskald, havde Betingelserne for at kunne gøre et dygtigt Arbejde i et H a n ­ delsministerium eller Handelsdirektorat,*) eller som Handelslærere uden for København at kunne virke for at hæve hele den danske Handelsstand, — kun da var Opgaven løst, som Tidsforholdene nu stiller.“ Efter Schrøders personlige Indstilling var det naturligt, at han lagde megen Vægt paa, at den almendannende Side af Undervisnin­ gen kom til at spille en stor Rolle, men han indrømmer, at det er muligt, at der kunde findes et bedre Midtpunkt for den almendan­ nende Oplysning end Fordybelsen i Poesi og Kunst, og paapeger i Overensstemmelse dermed, at Fag som Handelshistorie, E rhvervs­ geografi, Statsøkonomi og Statistik maa kunne træde i Stedet derfor. Han berører ganske kort Spørgsmaalet, om Kvinderne skal have Ad­ gang til en saadan Skole, og fremhæver, hvilken Betydning det vil have for den, om der bliver nøje Kontakt imellem den og Forret*) hvad man da arbejdede ivrigt for at faa oprettet.

22

ningsverdenen. Foruden Uddannelsen maa der Besøg til i Handels­ forretninger og industrielle Anlæg og foretages Studierejser for og- saa at lære Forretningslivet andetsteds at kende. Til Slut nævner han Realskolen ganske kort som noget, der skal med. Han ser dens væsentligste Opgave i, at den bliver en god Forskole til Handelshøj­ skolen. Dens Dimittender skulde dog ikke gaa direkte over i denne, de skulde først have været i Praksis et P a r Aar, og den Tid skulde ikke bruges til at løbe Ærinder og feje Butik, men til at vinde Men­ neskekundskab og Varekendskab under dygtige Købmænds person­ lige Vejledning. . Om det er Tietgen, der har præget Schrøders Syn paa Forholdene eller omvendt, lader sig ikke afgøre. Det sandsynligste er, at de har arbejdet i nøje Føling med hinanden. Sikkert er det i alt Fald, at Tietgen skred til Oprettelsen af Skolen paa Grundlag af Betænknin­ gen. Som Forholdene laa, kunde man ikke komme uden om en Real­ skole. Det var den, Handelsstanden i Øjeblikket interesserede sig for at faa oprettet, og Niels Brocks testamentariske Bestemmelser tydede paa, at der var tænkt paa en Børneskole. Den maatte altsaa med, selv om den vistnok hverken havde Tietgens eller Schrøders In­ teresse. Da Sagen saaledes var vel forberedt, blev Grosserer-Societetets Komité sammenkaldt til et ekstraordinært Aftenmøde den 6. Decem­ ber 1886 for at træffe en Afgørelse. Realskolen blev man hurtig enig o m ; men oven paa denne vilde Tietgen have indrettet en H an ­ delsskole, som der ogsaa skulde være Angang til for Elever fra de almindelige Realskoler. Der var imidlertid megen Diskussion om, hvorvidt Handelsskolen skulde følge umiddelbart efter Gennemgan­ gen af Realskolen, eller der imellem de to Skoler skulde ligge en praktisk Uddannelse paa 2 å 3 Aar. Et af Medlemmerne vilde have nedsat et Udvalg til at tage hele Skolesagen under Overvejelse, saa man kunde faa Tid til at sove paa d e t ; men dertil svarede Tietgen. at nu havde man sovet paa det i halvandet Aar, og han fandt derfor ikke nogen Grund til ikke at afgøre Sagen straks. Og som sædvanlig bøjede man sig for hans Vilje og vedtog enstemmigt Oprettelsen af 23

en Real- og en Handelsfortsættelsesskole for Det Brockske Legats Midler. Dermed var Tietgen tilfred s; thi nu laa Sagen i Legatbesty­ relsens Haand, og saa skulde han nok ordne den, som han vilde. Han havde vistnok ordnet det hele i F o r v e je n ; for inden Aarets Udgang forelaa der et fuldstændigt trykt Program for en Realskole og en Handelshøjskole udarbejdet af Overlærer A. F. Pullich. Real­ skolen skulde bestaa af 4 Klasser med to Forberedelsesklasser. I den første af disse optoges Elever i 9— 10 Aars Alderen efter Prøve. Maalet for Undervisningen var de Kundskaber, der krævedes til Al­ mindelig Forberedelseseksamen (P ræ lim inæ rek samen ). Dog kunde det være ønskeligt at udvide Undervisningen i enkelte Fag og til Gengæld indskrænke det i andre. Skolen skulde derfor ikke slutte med Afholdelse af denne Eksamen. Saa snart der til Skolen var knyttet en Kreds af dygtige Lærere, skulde der oprettes en Handelshøjskole, foreløbig beregnet paa en toaarig Formiddagsundervisning. Fagene skulde væ re Handelsviden­ skab, Handelslovgivning, Kulturhistorie, Handelshistorie, Handels­ geografi, Nationaløkonomi og Statistik, Teknologi og Varekundskab, Bogholderi,, Handelsregning og Handelskorrespondance, Tysk, En­ gelsk og Fransk. I en Række af Fagene skulde Undervisningen ske i Form af Foredrag.. Der kunde endvidere tilføjes et tredie Studieaar til dyberegaaende Undersøgelse af Handelsverdenens Problemer, og i det gives Lejlighed til under sagkyndig Ledelse at besøge større Handelspladser og industrielle Anlæg i Udlandet. For at optages paa Handelshøjskolen skulde man være 18—20 Aar. Efter Planen skulde Skolen begynde den 1. Maj 1887. Det naae- des imidlertid ikke, da der opstod forskellige Uoverensstemmelser, saa man først fik Skolen i Gang et Aar senere. Det blev ikke Pullich, der blev Skolens første Forstander. Traditionen fortæller, at det kom til et Brud mellem ham og Tietgen, da han ikke vilde gaa med til at give Skolen det religiøse Præg, Tietgen forlangte, den skulde have. I Stedet for ham valgte Tietgen H . L. Møller, der havde Tilknytning til de grundtvigske Kredse. Tietgen skal have været betænkelig ved hans Ungdom. Han var dengang kun 27 Aar. Men dertil skal Møl­ 24

ler, der var meget slagfærdig, have svaret, at Tietgen jo kun var 28 Aar, da han blev Bankdirektør, og det var da gaaet udmærket. Et saadant Svar kunde Tietgen ikke staa for. Den 1. Maj 1888 begyndte De Brockske Handelsskoler med en første Forberedelsesklasse og en første Realklasse i Lokaler, der var lejet til dem i Fredericiagade 15. Næste Aar begyndte man 1. April.

H. L. M Ø L L E R Tilslutningen var ikke overvældende. Det viste sig lige fra Begyn­ delsen, at Skoleaarets Begyndelse var sat til et uheldigt Tidspunkt. De Forældre, der havde Børn gaaende i andre Forberedelsesskoler, lod dem blive der til Sommerferien og tænkte saa først paa at faa dem overflyttet til De Brockske Handelsskoler. Forældrene tog det heller ikke saa nøje med Sommerferien. Naar deres Børn først skul­ de begynde i den nye Skole efter den, mente de ikke, der kunde ske større Skade ved, at deres Børn fik 8 eller 14 Dages Ferie mere eller mindre. Paa den Maade var det næsten ikke muligt at faa en ordnet Undervisning i Gang, før man havde faaet alle Eleverne samlet efter 25

tilendebragt Ferie. Oprindelig havde man vel nok tænkt sig, at de fleste af Realskolens Elever skulde gaa videre i Handelshøjskolen, men det opgav man snart. For at faa den nødvendige Tilgang gjorde man opmærksom paa, at Realskolen ikke blot var tænkt som en Fo r­ beredelse til Handelshøjskolen, den kunde søges af enhver, og Un ­ dervisningen var lagt saadan til Rette, at de, der ikke ønskede at nøjes med Skolens egen Afgangsprøve, kunde indstille sig til Almin­ delig Forberedelseseksamen ved Universitetet. Tietgen var tilbøjelig til at mene, at Fremgangen vilde have været langt større, hvis Skolen ikke var saa beskedent installeret. I alt Fald regnede han allerede i 1889 med, at det snart vilde være vanskeligt at skaffe Plads i de lejede Lokaler, og han begyndte derfor at arbejde paa at faa en Bygning rejst til den. Niels Brock gav sine Penge „til Begyndelse og en velmeent Grundsten til en Grosserer-Skoles Byg­ ning“ , og han havde tænkt sig, at „udi denne Gaard, hvor bemeldte Skole skulde blive anlagt, kunde og D ’H r r. Grosserere have deres Samlings Sal“ . At faa denne sidste Tanke realiseret har man i hvert Fald tumlet med, dog paa en noget anden Maade, end Niels Brock havde tænkt sig. Grosserer-Societetet havde forlængst overtaget Bø r­ sen og havde ikke mere Brug for Lokaler i Forbindelse med Skole­ bygningen. Tietgen havde imidlertid gjort et stort Arbejde for at faa Handels- og Kontorist-Foreningen omdannet til et Sted, hvor Handelsstanden drøftede de Problemer, der var oppe i Tiden. Man forsøger derfor at gennemføre Niels Brocks Idé i Tilknytning til denne Forening. Schrøder foreslaar, at Foredragene for Eleverne i Handelshøjskolens 3. Klasse kunde henlægges til saadanne Tider, at ogsaa andre end disse kunde faa Adgang til dem, „og det kunde være dobbelt rime­ ligt at gøre det, naar Handels- og Kontorist-Foreningen fik sit Lokale i Nærheden af Skolen“ , saa dens Medlemmer kunde nyde godt af dem. Tietgen gik et Skridt videre. Han vilde skaffe Lokaler til H a n ­ dels- og Kontorist-Foreningen i selve Bygningen, hvor den kunde bruge Skolens Foredragssal til sine Møder og skaffe sine Medlemmer 26

Motion i Gymnastiksalen. I Kvistetagen vilde han have indrettet Væ­ relser, der kunde udlejes til dem, der besøgte Handelshøjskolen, idet de saa kunde faa Kosten hos Foreningens Vært. Disse P laner blev dog opgivet. Til Gengæld fik Tietgen sat igennem, at der blev en vis Adgang for Skolens Elever til Foreningen. I 1875 havde Grosserer-Societetets Understøttelsesfond i Henhold til Etatsraad Ch r. Rønnenkamp og Hustrus Testamente faaet over­ draget en Grund med paastaaende Bygninger paa Hjørnet af Set.

D e B ro c k sk e H a n d e lss k o le rs B y g n in g i N y T o ld b o d g a d e Annæ Plads og Ny Toldbodgade. Bygningerne var gamle og saa for­ faldne, at Bygningskommissionen krævede dem istandsat. Man var imidlertid klar over, at selv i saa Fald kunde man ikke faa videre ud af dem, og Tietgen fik da den Tanke at lade dem nedrive og paa Grunden opføre den paatænkte Bygning til De Brockske Handels­ skoler, der saa skulde svare en aarlig Afgift for Leje af Grunden til Understøttelsesfondet, og han fik den nødvendige Tilslutning dertil. Allerede i 1889 tog man fat paa Nedrivningen. Bygningen kom til at rumme 9 Klasseværelser, 6 mindre Værelser til Bibliotek og Sam­ linger, Lærerværelser og Kontor, Gymnastiksal og Foredragssal samt Bolig til Forstander, Inspektør og Skolebetjent. Det var en efter sin Tid ualmindelig velindrettet Skole med brede Gange og Garderobe med Vaskeindretning til hver Klasse for sig, Centralvarmeanlæg og 27

eget Elektricitetsværk. Skolen var indrettet i Fløjen mod Ny Told­ bodgade og havde egentlig en fortræffelig Beliggenhed for en H a n ­ delsskole. Fra Vinduerne i Klasseværelserne saa man de store gamle Pakhuse langs Havnen og imellem dem hele Havnetrafikken, og naar Eleverne gik til og fra Skole, havde de hele det Handelsrøre om sig, der fulgte af den stærke Trafik med Provinsen over Kvæst­ husbroen. Fløjen ud mod Set. Annæ Plads bestod af Lejligheder, der udlejedes. Den 4. November 1890 indviedes den nye Bygning under meget højtidelige Former i Overværelse af Kongen, Dronningen og Prins Valdemar med Følge, Ministre, Universitetets Rektor, Direktøren for Polyteknisk Læreanstalt, en Del andre Autoriteter foruden mange Repræsentanter for Handelsstanden. Til Festligheden var der skre­ vet en Kantate af Holger Drachmann med Musik af Joh. Bartholdy. Den udførtes af Handelsstandens Sangforening og Skolens Elever med Komponisten som Dirigent. Efter Kantaten tog Tietgen Ordet og udtalte, at paa den Maade og i det Omfang, Arbejdets Deling er gennemført paa Handelens Omraade, staar Adgangen til at naa frem aaben for alle. „Det er ikke længere de store Handelsgenier“ , siger han, „som behøves eller som har nogen udelukkende Ret, — ihvorvel ogsaa saadanne nu vil vide at kæmpe sig frem — det er flittigt, ihærdigt, kundskabsrigt Ar­ bejde, som k ræve s“ . Om Købmanden siger h a n : „Han skal helst kende alt og forstaa alt, idet han skal være Mellemmand mellem Producenter af alt og Konsumenter af alt, og han skal ikke blot op­ fatte Aanden hos de Producenter, han køber af, saavel som hos de Konsumenter, han sælger til, men han skal udvikle den og vejlede den“ . Med Henblik paa Niels Brock fremhæver h a n : „Det er det særegne ved de Formuer, som erhverves ved Handelen, at til Trods for, at Handelens fornemste synlige Maal er Vinding, glemmer dens Ejere sjældent at anvende større Dele til Gavn for deres Land og By, for deres Standsfæller og and re“ . Den egentlige Hovedtale hold­ tes af Skolens Forstander, Dr. H . L. Møller. Den havde et stærkt religiøst P ræg som Indvielsen i det hele taget. Selv Holger Drach- 28

mann lod sin Kantate munde ud i et P a r religiøse Strofer, og Høj­ tideligheden afsluttedes med, at Tietgen indviede Bygningen, hvor­ efter man sang „Dejlig er Jo rden“ . Kongen var saa interesseret, at han og P rins Valdemar kom igen om Aftenen og overværede en P ræ ­ sentation af Handelsstandens Gymnastikforening i den store Sal. Da de var gaaet, sluttede man af med et animeret Sold i Handels- og Kontorist-Foreningen. Det højtidelige og det muntre laa lige godt for Tietgen. Den Fremgang, man havde ventet, Realskolen skulde faa, efter at den var overflyttet til de nye, smukke Lokaler, udeblev, og det hjalp ikke, at man i 1895 efter nogen Omlægning af Undervisningen fik Ministeriets Godkendelse af, at Adgangsprøven fra den ligestil­ ledes med Almindelig Forberedelseseksamen. Tietgen lod sin Skuf­ felse derover komme frem paa Handelsmødet i 1894, og da han trak sig tilbage som Formand i Bestyrelsen for De Brockske Handels­ skoler, siges det udtrykkeligt fra Skolens Side, at „den stærke Til­ gang til Drengeskolen, som man Aar efter Aar havde haabet paa, er hidtil udeblevet“ . Saa snart man var naaet saa vidt, at man kunde holde Afgangs­ prøve fra Realskolen, var det Meningen, at Handelshøjskolen skulde begynde. Det vilde ske i 1892, og man begyndte derfor allerede et Pa r Aar i Forvejen at forberede sig derpaa. Det vedtoges, at H an ­ delshøjskolen kun skulde være etaarig og Adgangen til den forberedes ad to Veje, dels ved en Overbygning paa Realskolen med en 5. og 6. Klasse, dels ved et etaarigt Forberedelseskursus. Meningen med 5. og 6. Realklasse skulde være at give en almen- dannende Undervisning, der i nogen Grad skulde svare til den, der blev givet til Studentereksamen. I de fremmede Sprog haabede man dog at naa noget videre, og endelig skulde der gives en grundlæg­ gende Undervisning i Handelsfag som Bogføring, Handelsregning, Handelshistorie og Handelsgeografi. Man havde regnet med, at For­ ældre, der havde Børn, som skulde til Handelen, vilde lade dem gen- nemgaa disse Klasser i Stedet for at lade dem blive Studenter. Det 29

Haab skuffede helt. De fik kun en ganske minimal Tilslutning, og man blev derfor nødt til fra Begyndelsen af at have Fællesundervis­ ning for begge Klasser i visse Fag, hvad der naturligvis hæmmede dem noget i Starten. Det etaarige Forberedelseskursus begyndte 1. April 1891, for at Handelshøjskolen kunde komme i Gang i det følgende Aar, som man nu engang havde bestemt. Det var i Grunden et Aar for tidligt, fordi man endnu ikke havde dimitteret Elever fra Realskolen, der kunde fortsætte paa det. Det var nemlig oprindelig Tanken, at de skulde kunne gaa lige fra den over paa Forberedelseskursuset, dog vilde man ogsaa paa dette Kursus optage Elever udefra med Almindelig For­ beredelseseksamen. Hvis man havde fastholdt denne Plan, var man kommet til at konkurrere med sig selv, idet Elever med Afgangs­ prøven fra Realskolen kunde gaa lige ind paa Forberedelseskursuset og altsaa gennemgaa Handelshøjskolen paa 2 Aar, mens de, der gik over i 5. Realklasse, skulde gaa 4 Aar i Skole, før de kunde naa at komme igennem Handelshøjskolen. Man blev derfor ogsaa ivrig efter at indskærpe, at Afgangsprøven fra Realskolen var beregnet paa dem, der efter at have afsluttet deres Undervisning i den vilde gaa i Praksis et P a r Aars Tid, inden de gik ind paa Forberedelseskursuset, og man lagde Vægt paa, at de, der gik ind paa dette med Almindelig Forberedelseseksamen, havde været i Praksis i Forvejen, og dette blev Hovedreglen, saalænge det eksisterede. Undervisningen paa Forberedelseskursuset skulde svare til den Undervisning, der blev givet i Realskolens 5. og 6. Klasse, men da den kun varede et Aar, var man nødt til at nøjes med Handelsfagene, der blev udvidet med Handelsbrevskrivning og Stenografi, og slaa af paa Maalet for Sprogundervisningen. Man havde dog tænkt at kunne naa saa vidt, at man kunde have afsluttet Undervisningen i Tysk og Engelsk paa Kursuset, saa man kun skulde have fortsat med Under­ visningen i Fransk paa selve Handelshøjskolen. Det viste sig imid­ lertid, at de Forkundskaber, Eleverne mødte med, var for ringe, til at det kunde gennemføres. Det fremhævedes fra første Færd af ud­ trykkeligt, at Forberedelseskursuset dannede et Hele for sig og af­ 30

sluttedes med en Afgangsprøve, saa det stod Deltagerne frit for at nøjes med at gennemgaa det eller gaa videre i Handelshøjskolen. Med Indretningen af Forberedelseskursuset var man gaaet bort fra den oprindelige Tanke om at gøre Handelshøjskolen toaarig. Den blev nu i Stedet for en etaarig Fortsættelse af dette. Det medførte en Deling af Fagene, saaledes at bortset fra Sprogene laa de praktiske Fag som Bogføring og Regning paa Forberedelseskursuset, medens de teoretiske Fag samledes det sidste Aar i Handelshøjskolen. Det var sikkert uheldigt for Skolens Trivsel, da de, der ikke var særlig teoretisk indstillede, let fristedes til at afslutte deres Uddannelse med Forberedelseskursuset. I de første P laner for Handelshøjskolen var Handelsvidenskab opstillet som Hovedfaget. Men da man skulde til at føre dem ud i Praksis, var man vist i Vildrede med, hvad man skulde forstaa der­ ved. Det gled derfor stille ud og erstattedes med almindelig Handels­ lære i Forbindelse med Nationaløkonomi. Fagene blev derefter Na­ tionaløkonomi, almindelig Handelslære og Statistik, Formueret, H an ­ dels- og Søret, Teknologi og Varekundskab samt Toldforhold. For Teknologi og Varekundskab opstillede man et meget omfat­ tende Program, og det gennemførtes for Varekundskabs Vedkom­ mende med overordentlig Indsigt og Dygtighed af den senere Toldfor­ valter H . C. Po rsda l; men jeg tror, det slugte en uforholdsmæs- Tid. Endnu i min Tid var det saadan, at vi andre Lærere maatte regne med, at den ret rummelige Læseferie, man gav før den afslut­ tende Eksamen, som Regel benyttedes af Eleverne til Forberedelse i Varekundskab. Undervisningen var i Virkeligheden saa omfattende, at den næsten ikke var til at overkomme. I 1896 blev Tietgen syg og trak sig det følgende Aar tilbage som Formand for Grosserer-Societetets Komité og dermed ogsaa som For­ mand for Bestyrelsen af De Brockske Skolelegater. Det er ham, der har skabt De Brockske Handelsskoler. Ved hans Afgang skriver Dr. Møller: „Den unge danske Købmands Uddannelse havde altid været en Hjertesag for Gehejmeetatsraad T ie tg en ; det har hørt til hans Livs store Glæder at se Kransen hejset paa denne Skole, som han haa- 31

bede skulde blive Midtpunktet for en saadan Uddannelse. Trofast arbejdede han siden paa at gøre det klart for alle i den danske H a n ­ delsstand, hvilken Betydning denne Skole kunde og burde faa, og paa i enhver Henseende at skabe de bedste Kaar for Skolen.“ Det var ikke hans Skyld, at den ikke trivedes, som han havde tænkt sig; men trods de Skuffelser, han led i saa Henseende, be­ varede han altid Troen paa dens Fremtid, og han har ingensinde tviv- let om, „at gennem denne Skole vil Vejen komme til at gaa for enhver ung dansk Købmand, der vil blive til noget stort og godt“ . Ved den Tid, Tietgens Kræfter svigtede, satte en ny Opgang for dansk Handel og Foretagsomhed ind, og dermed begynder en Opgangs­ periode for Skolen. 5. og 6. Realklasse nedlægges, og selv om man endnu nogle Aar holder fast ved, at Forberedelseskursuset er et selv­ stændigt Hele, saa arbejdes der dog henimod at gøre dette og H a n ­ delshøjskolen til et sammenhængende toaarigt Fagkursus. Tilgangen til denne Uddannelse er i Vækst. I Skoleaaret 1897— 98 er Forbe­ redelseskursuset saa stort, at det maa deles i 2 Hold og bliver det i et P a r af de følgende Aar. Der eksperimenteredes ogsaa i disse Aar noget med Fagene, og det skete sikkert under Følelsen af, at Delin­ gen af Uddannelsen i en praktisk og teoretisk Halvdel ikke var nogen heldig Ordning. I 1901 slog man endelig de to Afdelinger sammen til en samlet toaarig Uddannelse, og dermed var Handelshøjskoletanken opgivet. Kun Navnet bevaredes. Der siges udtrykkeligt, at for Fremtiden vil Skolen give en Undervisning som den, der er gennemført ved de højere Handelsskoler i Norge og Sverige, og den bliver saaledes fra nu af et Handelsgymnasium som de nævnte Skoler i vore Nabolande. Ved denne Reform forøgedes Timetallet for fremmede Sprog og Bog­ føring, mens der omvendt fandt nogen Indskrænkning Sted for de mere akademiske Fag (Nationaløkonomi, Retslære, Teknologi), som man udtrykker sig, og endelig fordeltes Fagene nu saaledes, at der ogsaa blev undervist i Regning, Bogføring og Brevskrivning i ældste Klasse, medens til Gengæld Statistikken og Veksellæren blev henlagt til første Klasse. Som Helhed kan man sige, at Undervisningen fik 32

et noget mere praktisk Tilsnit, end den tidligere havde haft. Paa den anden Side slog man nu udtrykkelig fast, at det ikke var nødvendigt for at blive optaget paa Handelshøjskolen forud at have gennemgaaet en praktisk Læretid, og der tilføjes endda, at „det har ingen særlig Betydning for Udbyttet af Undervisningen i Handelshøjskolen, om Eleverne forinden har haft praktisk Uddannelse“ . Det sidste var maaske en nok saa radikal Kursændring som Omlægningen af Un­ dervisningsplanen. Omkring Aarhundredskiftet havde Skolen sine bedste Aar, mens den var i sin egen Bygning. Elevantallet var stigende. Men det va­ rede ikke ret mange Aar, før Omslaget kom. Maaske laa det i, at Ti­ derne var saa gode, at det var let for de unge at finde Beskæftigelse uden forudgaaende Uddannelse. Handelshøjskolen havde desuden virket for faa Aar til at gøre sig gældende inden for Forretningsver­ denen ; og at den i den Tid havde været under Udvikling og var blevet omlagt et P a r Gange, bidrog naturligvis heller ikke til at slaa fast, hvad denne Uddannelse egentlig betød. Selv om det var Handelens første Mænd, der sad i Skolens Bestyrelse, var der dog ingen af dem, der gik ind for den i den Grad, som Tietgen havde gjort det. De fandt maaske heller ingen Anledning dertil nu, da det gik for­ holdsvis godt. Lærerkredsen, Dr. Møller havde samlet ved Skolen, var stærkt præget af de mange dygtige og fremragende Mænd, der efterhaanden hver inden for sit Omraade naaede frem i første Række. I de øko­ nomiske Fag underviste f. Eks. Nationalbankdirektør Emil Meyer, Generaldirektør Michael Koefoed, Professor J. Warming, Departe­ mentschef Adolf Jensen, Direktør K. Riis Hansen, i Jura Højeste­ retsdommer E. Thyberg, Universitetsprofessorerne V. L. A. Grund t­ vig og H. Munch Petersen, i Dansk Professor Vilh. Andersen, i Tysk og Engelsk Forfatteren H. Bergstrøm, Dr. Bierfreund, Professor N. Bøgholm. I Handelsfagene var Inspektør S. N. Johnsen en frem­ ragende Regnelærer, Bogføring og Korrespondance havde maaske ogsaa til at begynde med været paa gode Hænder, men blev ikke ved med at være det. Dr. Møller syntes at mangle Evne til at komme af 33

med Lærerk ræ fter, der ikke mere magtede deres Opgave. Det var menneskeligt smukt, men det gavnede ikke Skolens Anseelse. Saa længe Tietgen stod bag ved Skolen, sørgede han for den nød­ vendige Kontakt med Handelsstanden, men da Nedgangstiden kom, manglede den et stærkt Rygstød i Forretningsverdenen, der kunde have baaret den over de vanskelige Aar, og der blev ej heller taget et kraftigt Initiativ til at faa Skolens Eksistens banket ind i Publikums Bevidsthed eller faa dens Undervisning tilrettelagt saaledes, at den trak Elever til sig af sig selv. Stærkt politisk interesseret, som Dr. Møller altid havde været, gik han efterhaanden over i aktiv Politik og blev Folketingsmand. Han var ved Aarhundredets Begyndelse en af de Mænd inden for Højre, man ventede sig meget af. Han forsømte ikke Skolen af den Grund, og i Inspektør Johnsen havde han en fortræffelig Medarbejder, der sørgede for, at det daglige Arbejde gik støt og roligt. Deltagelsen i det politiske Liv betød maaske derimod noget, da de offentlige Angreb paa Dr. Møller og Skolen begyndte. Disse Angreb begyndte i 1903 og rettedes først og fremmest mod Dr. Møller, der i 1899 var blevet beskikket som Inspektør for H a n ­ delsskoleundervisningen. Staten var nemlig efterhaanden begyndt at yde Tilskud til en Række Handelsskoler, som der derefter skulde føres et vist Tilsyn med. Dr. Møller var sikkert paa dette Tidspunkt den eneste, der kunde komme i Betragtning ved Besættelsen af denne Stilling, men han var selv Leder af en Handelsskole og endelig havde han en Tid ledet den Aftenskole, Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse havde indrettet i København, og da han fratraadte denne Stilling, blev han knyttet til Undervisningen som en Slags Til­ synsførende for Foreningens Bestyrelse, og i dette Forhold skete der ikke nogen Ændring, da han blev udnævnt til Undervisningsinspek­ tør. Men det var et saarbart Punkt, at de københavnske Skoler, skønt de ogsaa modtog Statstilskud, ikke var underkastet eller ikke kunde have det samme Tilsyn som Landets øvrige Handelsskoler. Det var da ogsaa paa dette Punkt, Angrebene først satte ind med stor Vold­ somhed. Dr. Møller gjorde imidlertid paa sin klare og fyndige Maade 34

Rede for sin Stilling, og da der ikke var nogen, der kunde sætte nogen Plet paa hans Redelighed, døde Angrebene efterhaanden h e n ; men det varede noget. De blev fra Aviserne ført frem i Rigsdagen, hvor en saa betydende Mand inden for Socialdemokratiet, som K. M. Klausen var i Skolespørgsmaal, tog dem op. Den Skævhed, der var i Ordningen, blev senere rettet, uden at der paa noget Punkt havde kunnet siges Dr. Møller noget paa. Angrebene rejste imidlertid en vis Uro om De Brockske Handels­ skoler, og denne søgte Angriberen nu at udnytte. Tilgangen til Sko­ lerne var jo ikke .saa stor som ventet, og navnlig søgtes de af for­ holdsvis faa fra Provinsen. Grunden dertil var naturligvis, at Op­ holdet i Hovedstaden var for dyrt. For nu at give Provinsens unge fremadstræbende Handelsmænd Adgang til at faa denne videre- gaaende Uddannelse søgte man i 1894 Staten om et T ilskud; og der blev i 1895 bevilget den Kr. 6000,— , som skulde anvendes til Fri­ pladser til Elever fra Provinsen. Der meldte sig imidlertid ikke saa mange Elever derfra, at hele Beløbet kunde finde Anvendelse, og da Skolens Økonomi ikke var for god, indgik man i 1899 til Ministeriet med et Andragende om, at de 6000 Kroner maatte blive ydet som et almindeligt Tilskud til Skolernes Drift, dog saaledes at Pengene for­ trinsvis anvendtes til Fripladser til Elever fra Provinsen. Rigsdagen gik imidlertid kun med til at forandre Bevillingen saa­ ledes, at den ogsaa for Fremtiden kun maatte anvendes til Fripladser fortrinsvis til Elever fra Provinsen. Der var dog derved aabnet Ad­ gang til ogsaa at give Elever fra København Fripladser. De Brockske Handelsskoler blev imidlertid stadig fulgt med kri­ tiske Øjne af deres faste Angribere, der, da Angrebene i Aviserne ikke førte til de ønskede Resultater, søgte at paavirke Politikerne for at faa Sagen frem i Rigsdagen, og det lykkedes. I Samlingen 1906—07 gjorde K. M. Klausen opmærksom paa, at der blandt de statsunder­ støttede Elevers Forældre fandtes Grosserere, Skovridere, P roprie­ tærer, Apotekere og Provster. Det var naturligvis ikke givet, at de var rige Folk, fordi de beklædte saadanne Stillinger, men han til­ føjede, at „saalænge vi ikke faar Oplysning om det modsatte, er 35

man dog tilbøjelig til at tro, at det ikke var til disse Samfundslag, disse Understøttelser skulde gives“ . Indenrigsminister Sigurd Berg svarede dertil, at der ikke til Be­ villingen var knyttet noget Krav om, at de, der fik Understøttelse, skulde være trængende i egentlig Forstand. Selv for nogenlunde vel­ stillede Folk var det en kostbar Sag at have en Søn i København i 2 Aar. Disse Angreb vilde ikke have betydet noget, hvis Skolen havde været i stærk Udvikling. Nu blev de et yderligere Skub til den hældende Vogn. Efter de P a r gode Aar omkring Aarhundredskiftet, begyndte det at gaa tilbage. I Skoleaaret 1903—04 havde Skolen endnu 127 Elever. I de følgende Aar laa Tallet nede omkring 100, og i 1907—08 var man helt nede paa 70. En Omlægning af Drenge­ skolen efter Almenskoleloven af 1903, saaledes at den for F rem ­ tiden kun bestod af Mellemskole og Realklasse, øgede ikke Tilgan­ gen, men virkede snarere i modsat Retning. Forældrene var utilbøjelige til at lade deres Børn skifte Skole ved Overgangen til Mellemskolen. Tilbagegangen mærkedes paa Skolens Økonomi. Den største Del af Legatets Midler blev anvendt til Skolebygningens Op­ førelse; men der var dog endnu derefter Kr. 77.600 tilbage, der kunde benyttes til Skolens Drift, men allerede i 1895 var Legatkapi­ talen opbrugt. Den sidste Rest af den kunde ikke engang dække Ud­ gifterne det foregaaende Aar, saa Komitéen fra 1894 maatte yde et Tilskud til Skolernes Drift. Dette Tilskud svingede i de følgende Aar mellem ca. 10.000 og ca. 15.000 Kroner, og laa som Regel aarlig omkring 11— 12.000 Kroner. I alt tilskød Komitéen fra 1894 til 1908 rundt 170.000 Kroner. Med et synkende Elevantal var dette en uhold­ bar Tilstand. Da det nye Skoleaar skulde begynde April 1907, havde der kun meldt sig 4 Elever til 1. Mellemskoleklasse. Dr. Møller var da klar over, at man ikke kunde fortsætte som hidtil og drøftede Situationen med Skolens Bestyrelse. Man blev hurtig enig om, at Drengeskolen maatte afvikles, men at man skulde prøve paa at fortsætte og udvikle 36

Handelshøjskolens toaarige Kursus. At gøre dette i den eksisterende Skolebygning vilde blive alt for dyrt, og man maatte derfor søge at faa sig indrettet paa anden Maade. Den Aftenundervisning, Foreningen til unge Handelsmænds Ud­ dannelse havde faaet i Gang i Efterslægtselskabets Skole paa Øster­ gade, gik ikke særlig godt, og da Bygningen til De Brockske H an ­ delsskoler stod færdig, ønskede man at faa den overflyttet dertil, saa den kunde blive anbragt i nye smukke Lokaler og samtidig komme under samme Ledelse som disse. Det var en naturlig Tanke at faa Handelsstandens Undervisning af sin Ungdom samlet paa eet Sted. Under Dr. Møllers Ledelse trivedes denne Aftenundervisning ud­ mærket og blev ved med det, til Foreningen fik rejst sin egen Byg­ ning i Købmandsskolen, der for Fremtiden blev dens Hovedskole, hvad Undervisningen paa St. Annæ Plads hidtil havde været. Denne fortsattes som en Østre Afdeling af Købmandsskolen, men blev ikke ved med at øve en saadan Tiltrækning som før. Man besluttede der­ for at ophæve den og i Stedet for der indrette den Undervisning for Kvinder, Tiden krævede, og denne Kvindeafdeling blev der, til De Brockske Handelsskoler overflyttedes til Købmandsskolen. Naar Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse fra Midten af Halvfemserne kom ind i en Opgangsperiode, skyldtes det ogsaa, at den da havde faaet en initiativrig Formand i Grosserer Holger P e ­ tersen, der for Købmandsskolen blev, hvad Tietgen havde været for De Brockske Handelsskoler i deres første Aar. Han fik rejst Køb­ mandsskolen til dens Aftenundervisning; men for at udnytte Loka­ lerne om Dagen, blev der allerede Aaret efter ved den oprettet en etaarig Dagskole, der fik god Tilslutning, og dette havde sikkert sin Andel i, at Tilgangen til Handelshøjskolen i de følgende Aar tog af. Der var altsaa et vist Samarbejde mellem de to Handelsskoler, og man fandt derfor let hinanden, da der blev Tale om at opgive Skolen paa St. Annæ Plads. I et Møde den 15. Juli 1907 blev man enig om en foreløbig Ordning, der gik ud paa, at Drengeskolen skulde afvik­ les. Der var i 1907— 08 ikke blevet oprettet nogen 1. Mellemskole­ 37