NicolaiEigtved_1924

78 Paaske, hvo re fte r Akademiet skulde anvises Plads i den nordre Staldbygning (paa C h ristiansbo rg ), »som vi tid li­ gere have bevilliget, og tidligere b ru g t til Rustkamm er til Vaaben«. Madam Liiders, som maa have væ ret en dygtig Forretningsdame, vægrede sig im idlertid ved a t modtage Opsigelse fø r til St. Michaélis 1749 (29/.,), idet hun henholdt sig til sin Lejekon trak t og til de Bekostninger, hun havde an ­ vendt fo r a t ind re tte Huset til Malerskole. U ag tet E igtved gjorde sig alle mulige Anstrengelser fo r a t fa a hende til a t give efter, lykkedes det ham dog ikke, og han m aa tte da omsider indstille til Kongen, a t der blev ydet hende en Godt­ gørelse fo r de resterende V /2 Aars Leje a f P a rtiku læ rk a s­ sen, paa 255 Rdlr., hvilket da ogsaa Kongen indgik paa. Ved kgl. Resolution a f 23/ lx 1748 udnævntes E igtved der­ e fte r til a t »overtage Inspektionen over Maler- og Tegne­ akademiet«, og samme Dag bevilligede Kongen et Beløb a f 500 Rdlr. aa rlig til Gagerne fo r de ved Akademiet ansatte Læ rere; senere forhøjedes dette Beløb gentagne Gange paa E igtveds Forslag. I Begyndelsen fik Akademiet kun en enkelt Sal i Staldbygningens vestre Ende ud imod Stormbroen, senere, i 1751, lagde Kongen yderligere 2 Sale til til Tegnestuer. Alligevel va r Pladsen ikke rummelig nok, og det lykkedes da Eigtved a t form aa Kongen til a t indr rømme Akademiet bedre Lokaler paa Charlottenborg, hvor den italienske Opera tidligere havde væ ret til Huse. Denne blev nu fly tte t til Christiansborgs sydlige Staldbygning (H o ftea tre t), og i Stedet flyttede Akademiet ind paa Char­ lo ttenborg; denne F ly tn ing paabegyndtes i E fte ra a re t og afsluttedes i Oktober 1753. I det følgende Aars Begyndelse indsendte E igtved en Memorial vedrørende Regnskabet for de forløbne A ar fra 1748—1753 og over Ind retningen af de nye Lokaler i Charlottenborg, hvor Akademiet nu »er