NicolaiEigtved_1924

Kapitel IV.

OBERSTENS HUSTRU.

E f t e r Oberstens Død ansøgte Enken Kancelliet om a t m aa tte hensidde i u sk ifte t Bo med sine 4 umyndi­ ge Børn, og hun »ventede saa meget mere a t blive bønhørt, som min afgangne Mand baade h a r stillet Caution fo r K ii- ke Inspektions T jenestens Oppebørsel og ellers ikke tilba- gestaa r med .nogen a f disse hans Regnskaber«. Hendes An­ søgning blev bevilliget »for den Tid, hun forb liver i Enke­ stand«. Af Kongen tillagdes hende en a a rlig Pension a f 300 Rdlr. f r a Oberstens Dødsdag a t regne, som skulde udredes a f Partiku læ rkassen »indtil hun e fte r T u r rykke r op til Hæving i General-Postkassen, hvo re fte r Pensionen udredes a f denne«. I 1777 fik hun a f Kongen bevilliget et a a rlig t Tillæg til Pensionen paa 30 Rdlr. a t udrede a f General- Postkassen.71) I en Del A a r forblev hun boende i Gaarden »Bag Bør­ sen«, sysselsat med Adm in istrationen a f sit M armorbrud i Norge og Opdragelsen a f sine Børn. Hendes afdøde Mands Fuldmægtig, K ierulff, gik som B esty rer til Marmorbrud- et, og vi have allerede læst om hendes Glæder og om hen­ des Modgang med denne Besiddelse. Det v a r en meget sto r Korrespondance, hun m aatte føre herom, hun havde Øje