NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

1. Nationalmuseets Betydning for alle. 7 og Trisseværk. Ganske mærkelige Forhold maa der have været hos det Folk, der i d e n y n g r e S t e n ­ a l d e r , d. 3. og 2. Aartusinde f. Kr., drev Agerbrug og Kvægavl over hele Landet. Igennem en Dør, og Stenen forsvinder. Alt er Bronze, nu brunt og grønt af Ir; men hist og her, hvor Metallet ikke er angrebet, ser man, at det var lyst og skinnende som Guld. Sværd og Dolke i lange Ræk­ ker, Smykker i Mængde, baade Ringe og Plader med den fineste fordybede Tegning, Spænder og Naale, som vi ikke gør dem smukkere nutildags. Ogsaa Arbejds- økser af samme Metal; intetsteds noget af Jern. Og saa Guld i Mængde, tyndt udhamret til prægtige Skaale og formet i svære, kostbare Ringe. Pragt og Rigdom kendetegner denne Tid. Store Høvdinge, dygtige Kri­ gere, fornemme Kvinder, skulde man sige, dannede Landets Befolkning i B r o n z e a l d e r e n . Og længe varede dette Tidsrum ; det viser disse Masser af Bronze og Guld, der breder sig gennem to tæt fyldte Værelser. De rækker over et tusinde Aar, indtil efter Midten af Aartusindet før Kristus. Men ved den sidste Væg ser det anderledes ud. Her begynder Jernet at vise sig, og i det næste Værelse ses talrige Sværd, Spyd, Økser og Kedler, der nu be­ standig er af Je rn , som de forud var af Bronze. Ogsaa alt andet er forandret. Man lægger Mærke til de smukke og fine Lerkar fra Jylland, der fylder mange Skabe, og mellem disse staar den store, billed- smykkede Sølvkedel fra Gundestrup. Det er de første Aarhundreder efter Kristi Fødsel, d e n r o m e r s k e T i d , som den kaldes, fordi Kejserne i Rom dengang strakte deres Magt vidt over Landene. Men den Tid kom, da Romerstaten opløstes. Ungdomsfriske Krigerskarer strømmede i F o l k e