NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

82 Nationalmuseet. Stykker a f Guld til en samlet Værdi a f 7001 Ivr. Der blev pløjet paa Broholms Hovmark i April Maaned 1833. Ved en af Plovene kørte en Dreng Hestene, medens en Karl førte Ploven. De var begge i Tjene­ ste hos hovpligtige Bønder. Ploven stødte da mod en a f Halsringene, og ved den paafølgende Omgang kom de to andre store Ringe frem. De vakte jo Opmærk­ somhed — paa den Kgl. Mønt blev de senere ansat til en Værdi a f 5180 Kr. — og Ladefogden gik hjem paa Gaarden med dem til Besidderinden, Enkefru Sehested. Straks derefter kom Fruen tilstede paa Marken og lod foretage en Eftersøgning, hvorved alt det øvrige blev fundet. Men paa Vejen til Gaarden havde Ladefogden delt en a f Ringene med en Gaardmand, som han mødte. Siden henlagde han sit Stykke i en Vogn­ port, vistnok for at komme a f med det; her blev det fundet, og saa kom ogsaa Gaardmanden med sit Stykke. Men hvorledes Godtgørelsen for Danefæet skulde fordeles, kunde man ikke blive enig om. Paa Drengens Vegne gjorde hans Værge Fordring paa en stor Andel, idet Drengen først skulde have set og haft Haanden paa en af de to sidstfundne Ringe, medens Karlen paastod, at han alene havde stødt dem begge op med Plovkæppen. Det kom til en Proces, der først endte i 1836 med et privat Forlig, hvorved Drengen fik 1000 Kr. og Karlen 1400 Kr., medens Resten tilfaldt Besidderinden. Naar man nu gennemlæser de lange Procesakter, faar man det Indtryk, at Dren­ gens Part var for stor, men Karlens meget for lille. I alt Fald synes det klart, at selve de to Findere burde have faaet hele Værdien a f de tre store Ringe. Som det er set ved alle de her anførte Tilfælde, kommer Guldet altid uventet; det er Lykken , som