NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

74

Nationalmuseet.

beherskede Sindene, kunde blive efterstræbt, er vel forstaaeligt. Der er da ogsaa i den ældre Middel­ alders Skrifter mangen en Beretning, som minder herom. Om Odin siges der, at han vidste, hvor Skatte laa skjult, og udførlig fortælles der om Høj­ brud, hvorunder der maatte kæmpes med den døde, før Skatten kunde hæves. Denne vovelige Færd kunde endog bringe Ransmanden Berømmelse; men at den dog ogsaa bedømtes paa anden Maade, viser det, at Frode Fredegode forbød Højbrud under L iv s­ straf. Vistnok er saare mange Gravhøje saaledes blevet udplyndret i Oldtidens Slutning og vel især i den ældste Middelalder; mangt et fuldstændig sammen­ skredet og tilvokset Skaar tværs over Toppen gaar vistnok saa langt tilbage, og der er da ogsaa under­ tiden ved Museets Udgravninger fundet bestemte Be­ viser herfor. Paa Bunden af en mægtig Gravhøj stod en Egekiste, i hvis Laag der var hugget et Hul, og indeni fandtes den Krogkæp, hvormed Værdisagerne er blevet raget sammen, derimellem Sværdet, me­ dens Skeden endnu laa der, to store Trækar og andet, som blev forsmaaet af Gravrøverne. Ja , endog den ene af Jellingehøjene, der til alle Tider har været kendt som Hvilested for kongelige Herskere, fandtes jo saaledes udplyndret, idet de svære Loftsbjælker i Kammeret var overhugget. Og om dette Højbrud var der ingen Erindring; det maa være foregaaet i den ældste Middelalder. I denne Tid, da ingen religiøse Forestillinger længere kunde beskytte Gravhøjene, men maaske alle­ rede tidligere, maa de Bestemmelser om Danefæ have fæstnet sig, som findes udtalte i vore ældste middel­ alderlige Lovbøger. I Valdemar Sejrs Jydske Lov,