NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

60

Nationalmuseet.

Aarhus. Skelettet er her vel bevaret. Det ligger paa højre Side med Benene stærkt optrukne og ligeledes med Armene bøjede, saa at Hænderne synes at gribe efter det Lerkar, der staar tæt foran Hovedet. Lidt derfra staar et helt Sæt Mad- og Drikkekar, og foran dem ses en Mængde Dyreknogler. En lang Jernkniv til Brug ved Maaltidet ligger oven paa dem. Neden­ for, ved Fødderne, staar det store Fad, der var Be­ holder for Drikken, og inden i det en Skaal, hvor­ med der østes op. Et tydeligt Billede af, hvorledes den døde anbragtes liggende til Bords og næsten i Færd med at nyde de fremsatte Mad- og Drikkevarer. Vi vilde anføre Eksempler paa det fine og smaa, der fremkom ved Museets Undersøgelser; men smaat er det egentlig ikke, at der kan vises et saa talende Billede af Hedentiden. Og saaledes med det øvrige. Hastig set kan det kaldes smaat; men det kan dog være særdeles betydningsfuldt. Det kunde saaledes tænkes endelig at være ret ligegyldigt, om man fandt de ovenomtalte mørke Skygger i Sandet a f Stenalders­ folkene, eller de ikke var set. Men tværtimod: da de først var paavist, saa kunde man angive, hvor­ ledes Gravudstyret havde sin faste Plads, forskelligt for Mand og for Kvinde; de gravlagdes i modsat Ret­ ning. Og saa kom den mærkelige Erkendelse, at een Mand og een Kvinde laa sammen i en fælles Grav eller hver for sig i to tæt ved hinanden liggende Høje. Altid een Mand og een Kvinde; der var da Een- gifte allerede i Stenalderen. Som Flerkoneriet hørte hjemme i Østerlandene fra de fjerneste Tider, saa­ ledes Eengifte i vore nordlige Egne. Saa vigtigt et Bidrag til Forstaaelse af Menneskelivet gav de fine, mørke Spor i det jydske Sand. Vi skal dernæst nævne noget a f det omfattende