NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

6. Sagkyndig Undersøgelse og skamløs Højødelæggelse. »TVTaar Landmanden pløjer, saa høster Arkæologen«, ^ det er et gammelt Ord i Museet. Men for at høste maa han naturligvis ud i Marken og have Red­ skaberne med, og til dette som til andet Høstarbejde skal der dygtige Folk, som forstaar sig paa det. Med andre Ord: for at Fundene skal komme ordentlig frem, maa der undersøges baade med Omhu og med Kyndighed. Her maa Fagmanden til, om ikke det hele eller det halve skal overses eller ødelægges — det er jo ikke blot Oldsager, der graves efter, men snarere efter al den Forstaaelse af Oldtiden, som lig­ ger dækket af Muld og Tørv, i Ler og Grus. Der er desværre Eksempler nok paa, hvad der gik tabt, fordi Museet ikke i rette Tid kom til at undersøge og op­ tage. Hellere skal dog nævnes noget af, hvad der er fundet, fordi alt gik, som det burde. Først lidt af det fine og smaa. Før Museet ret begyndte at grave — det er ikke 15 Aar siden — antoges det, at Stenalderens Grave altid var bygget af store Sten, i Form af Dysser, Jættestuer og Kister. Hele Midten og Vestsiden af