NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

5. Opofrende Vennei' og farlige Fjender.

5 3

træs-Baand , der er indfældede paa begge Sider, og ved Tapper langs Kanterne. Navet dannes af et særskilt Stykke, det lange Rør, der ses nederst i Af­ bildningen. Til at fastkile dette i Hjulets Midthul tjente de først fremdragne Kviste, der maa være gle­ det ud, da Hjulet faldt fra hinanden. Denne over 3 0 0 0 Aar gamle Vogndel, der hører til Museets mær­ keligste Stykker, vilde uden den store Agtsomhed, som Tørvearbejderen her viste, og uden hans kloge Skøn over Betydningen af det fundne, være blevet til hensmuldrende Træstumper. Fra Smerup paa Thyholm indløb Brev. »Plo­ ven har flere Gange i Dagens Løb stødt mod Sten. Kl. 5 gentog det sig, og jeg gav mig derfor til at undersøge Stedet med Lærer . . . som Assistance. Omtrent 1 Al. nede stødte vi paa en stor, flad Sten, 2 Al. i Længden og D/4 Al. i Bredden. Efter at vi omhyggelig havde faaet Jorden til Side, lettede vi Stenen, hvorved en Grav kom til Syne. Øverst laa et Sværd, formodentlig af Bronze, tillige med en Masse af Knogler. Maaske er der flere Metalgenstande under dem. »Der kom en Mængde nysgerrige Mennesker val­ fartende til Stedet. Vi rørte dog ikke ved Gravens Indhold, hverken ved Knoglerne eller ved Sværdet; men vi lagde Stenen forsigtig paa sin Plads og øste lidt Jord ovenpaa for at forhindre mulige Mishand­ linger, og vi blev enige om at skrive til National­ museet for at faa sagkyndige til at undersøge Graven, inden den blev rørt.« Saaledes reddedes for os og for al Eftertid de sjældent tydelige og oplysende Billeder, som er gen­ givet her i Fig. 2 4 og 2 5 . I det første Billede ses Dækstenen paa sin Plads over Graven, omgivet af en