NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

4. Oldforskning ved Fagmænd og Lægfolk. 39 hel Del kunde der ogsaa siges herom; men det væ­ sentligste vil dog altid blive, at man faar Greb paa Kunsten ved selv at arbejde, ved at forsøge, ved at ville — det kommer da efterliaanden ad Erfaringens Vej. Men paa Bunden af det hele ligger dog den medfødte Evne og det naturlige Anlæg, det, man kal­ der Begavelse. Hos den rigtige Forsker maa der findes medfødt Evne, Udvikling gennem Arbejde og rig Kundskab; han har det Greb, der rammer det rette og det store. Herved maa endnu særlig bemærkes, at det ikke nytter, hvor meget heraf der end medbringes fra et fremmed Omraade. Man skulde mene, at dette er ganske selvfølgeligt: det er Oldforskeren, som løser Oldtidens Opgaver. Men dette er ingenlunde almin­ delig anerkendt, og ilde gaar det da ogsaa saa ofte. Et stort og lærerigt Eksempel skal anføres herpaa. Skaldyngerne opdagedes med deres hele Indhold af Sager, der hidtil ikke kendtes og nu skulde for­ klares. W o r s a a e udfandt da, at de hidrørte fra en ældre Tid end alt, hvad man forud havde kendt; det var den ovenfor S. 6 omtalte ældre Stenalder, som var fundet; et stort, nyt Oldtidsomraade var op­ daget. Men dette bestred en jævnbyrdig Videnskabs­ mand og Naturforsker, der var W or s a a e s samtidige. Han indrømmede vel den paaviste Forskel mellem de to Fundgrupper, den ældre og den yngre Sten­ alder, men hævdede, at der ikke var nogen Tids­ forskel mellem dem. De kunde være ganske sam­ tidige, idet de viste to Sider af samme fælles Sten­ alders-Kultur; de var Minder om forskellig Levevis og fra forskellige Omraader af Livet; men alt var samtidigt. Gennem 3 0 Aar forfægtede han dette. De to Mænd havde i Forening fremgravet fu n