NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

4. Oldforskning ved Fagmænd og Lægfolk. 37 Bronzealderen. Paa lignende Maade bestemmes T i­ den for alle de danske Oldsager, der er Efterlignin­ ger af fremmede, eller som paa anden Maade slutter sig til dem. Saaledes vindes der tilstrækkelige Holde­ punkter til, at Tiden for de nordiske Oldsager kan beregnes meget langt tilbage, vel aldrig til et bestemt Aar, men for Sager fra Jern- og Bronzealderen til eet eller flere Aarhundreder og fra Stenalderen dog til Aartusinder. Til Eksempel kan det anføres, at de skønne Spiralmønstre, som er omtalt S. 2 2 , er i Slægt med de Ornamenter, der ses paa græske Oldsager fra Tiden mellem 2 0 0 0 og 1500 f. Kr.; derefter an­ sættes de nordiske Ornamenter til mellem 1500 og 1 0 0 0 . Ja , saa utroligt det er, vil der være Mulighed for en virkelig Tidsbestemmelse endnu længere til­ bage, idet de smaa Flintøkser fra vor ældre Sten­ alder har deres ganske tilsvarende i Ægypten, lige­ som ogsaa andre Forbindelser er paaviselige ned gennem Europa. Der vil kunne findes en dog til­ nærmelsesvis rigtig Tidsbestemmelse for denne Sten­ alder i Ægypten og da ogsaa for de beslægtede Sager i Norden. Dog endnu længere borte, i andre Verdensdele, maa Oplysninger søges om vore Oldsager. Den før­ ste Tanke om, at der havde været en Stenalder i Europa, blev fremkaldt af, at man saa Stenen i Brug til Vaaben og Redskaber hos lavtstaaende Naturfolk i andre Verdensdele. Man saa hos dem, hvorledes de store Kar bygges op af Lerruller, der lægges over hinanden og glattes sammen, og saaledes forstodes det bedre, at dette ogsaa gjordes i Nordens Stenalder. Fra Naturfolkene kendes Fremgangsmaaden ved Sten­ sagernes Tildannelse; det at visse Eskimostammer hertil bruger et Benredskab, der meget ligner de