NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

28

Nationalmuseet.

— der er grumme meget, hvis Art og Anvendelse vi uden videre kan angive. Det hører der intet til; en­ hver kan være med. Det vil dog snart ses, at det er temmelig lidt, som vi saaledes hurtig kan forklare, nemlig ikke andet end, hvad vi kender fra vore egne Omgivelser, og hvad der er væsentlig ens til alle Tider; en Æg til at skære med og en Spids til at stikke med vil

paa Verdens sidste Dag se ud om­ trent som i Stenalderen. Men saa snart man vil have noget nærmere at vide, om det er Æggen paa en Madkniv, en Offerkniv, en Rage­ eller en Skomagerkniv, saa vil man intet kunne sige for sikkert herom; og spørges om, hvor gammelt det Sværd eller det Spyd er, da maa man blive Svar skyldig. Men ikke blot er det kun lidt, hvad man saadan uden videre kan

Fig. 13. Bronzeøkse sige om Oldsagerne; man kan des- med Hulhed til Skaf- uden saa overmaade let tage fejl, tet. 11 2 Størrelse, id e t nemlig de gamle Sager kan ligne meget, hvad vi nutildags ken­ der og bruger, medens de dog har haft en ganske forskellig Anvendelse. Efter Ligheden alene kan man ikke bestemme Oldsagerne. Fra Oldforskningens Barndom, da man endnu holdt sig hertil, er der Eksempler nok paa, hvor­ ledes man paa denne Vis kunde tage fejl i sin Be­ dømmelse. Stendysserne kaldtes jo for Altere, fordi den store Overligger oven paa Bærestenene havde Lighed med et Alterbord. De almindelig forekom­ mende Bronzeøkser med en Hulhed til at optage