NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

15. Museumsbygningen og Fremtiden. D er taltes foran stort og varmt om Nationalmuseets Værd og Betydning: Folkets samlede Mindeskat, dets Fædrenearv lige fra fjerneste Old. Kom saa og se. Om den knebne Gulvplads i Forhallen slaas Fod­ rensere og Maatter med mægtige Runestene, der rejser sig i Krogene og foran Vinduerne; vore ypperste Døbe­ fonter trænger sig sammen med Hedenolds mærke­ ligste Stenbilleder tæt ind paa det Hædersminde, som Rigsdagen satte for Thomsen. Alt staar i et jævnt Halvmørke. Ind gennem Værelserne er der højst Plads til, at to kan gaa forbi h inanden ; ofte er der dog kun levnet Vej til Gaasegang. Skabsdørene kan kun aabnes halvt. Ikke en Alens Bredde er der tilbage af Væggene ; Skabene rejser sig lige op til Loftet. Man naar derop med en Rullestige; men den tør ikke bruges, naar Museet er aabent, da den ganske spærrer Passagen. Hvad der skal ses, ligger tæt i Skabene fra øverst til nedersl, saa at man gerne vilde standse for at faa Rede paa denne Mangfoldighed. Men det gaar ikke a n ; man maa idelig flytte sig for en, der skal forbi i den