NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

132

Nationalmuseet er de snarere engang langt tilbage i Tiden blevet ud­ bredt fra eet Sted, saaledes at deres nu kendte Fore­ komst kun er en lille Rest a f et ældgammelt, stort Fæ llesskab? Man har paavist et Tilfælde a f saadan Art, at en uafhængig Opfindelse paa flere Steder synes at være ganske udelukket. Fig. 43 viser en tynd Træplade, der ved et Baand er fæstet til en Stok; naar denne svinges, hvirvler Pladen rundt og frembringer da en summende Lyd. Hos mange lavere Fo lk , baade i

Australien og paa flere omliggende Øer, i Sydafrika og i Syd- og Nord­ amerika, antages det, at Lyden h id ­ rører fra Aanderne eller dog beror paa noget overnaturligt, hvorfor Red­ skabet benyttes ved Dødsfester, ved Regnbesværgelser o. lign. Hos andre Folk, saaledes Malajerne og Esk im o ­ erne, er Redskabet gaaet over til at blive Legetøj; det er et almindeligt Forhold, at saadanne Sager overlever

Fig. 43. Eskimoisk sig selv i Børnelegene. I dette Til- Legetøj af Træ. fælde er virkelig baade Redskabet selv og dets Anvendelse a f en saa sammen­ sat og ejendommelig Art, at man ikke kan vægre sig for at anerkende det som et tydeligt Vidnesbyrd om ældgamle Forbindelser over hele Jorden. Vistnok er nu hele dette Forhold ikke fuldt god­ kendt af Videnskaben; efter Sagens Natur vil det i Reglen være vanskeligt at føre et egentligt Bevis. Muligheden a f den selvstændige Opfindelse paa for­ skellige Steder og til forskellige Tider vil sjælden ganske kunne afvises; heller ikke kan det endnu an ­ gives, hvor Grænsen skal drages for de dels tilfældige