NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

128 Nationalmuseet. udstrakte, sammenhængende Omraader. Et mærke­ ligt Eksempel af den sidste Art frembyder et af den dan­ ske Stenalders almindelige Redskaber, den saakaldte spidsnakkede, tilslebne Økse, snart trind, snart af lindseformet Gennemsnit, idet de to Sideflader mødes i en Kant (se Fig. 37). Den samme Form findes over hele Europa, i Asien, Amerika og i Afrika, og der er Folk, som har brugt den indtil vore Dage. Skal man nu antage, at denne Økseform er opfundet paa flere

eller mange Steder eller kun paa et enkelt Sted, hvorfra den er udbredt over Jorden? Skulde det sidste være Tilfældet, da vilde dette Redskab give det mærkeligste Vidnesbyrd om Forbin­ delser mellem Folkene i fjerne Tider og tillige om en Overlevering fra Sten­ alderen indtil Nutiden. Denne Mangel paa Udvikling har virkelig fundet Sted, derom er ingen Tvivl. Naar mange Naturfolk levede i en Stenalder, indtil Europæernes Ankomst, da var dette ifølge en Stillestaaen i Kultur gennem Aartusinder. Australnegeren hugger nu

sine Spydspidser af Stenalderens Form ud af Skaar af engelske Glasflasker — det besynderligste Møde mellem ældgammel og nymodens Kultur (se Fig. 38). Naar Bronzeredskaber findes ud over Asien, saa- ledes at der i Kina kan træffes Økser, der i alt væsent­ ligt ligner de europæiske og ogsaa vore saakaldte Celter (som foran S. 27), saa angiver dette utvivl­ somt, at den gamle Bronzealder har strakt sig til det Stille Hav. Men naar der ogsaa hinsides dette, i Centralamerika, findes Bronzeredskaber, saa vil man vistnok have ondt ved at tro, at der i saa fjerne Tider