NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

112

Nationalmuseet. i Museet. Men rart nok var det dog, om der ved Siden af den danske Samling stod en fremmed, hvori vort Forhold til Udlandet gennem Middelalder og den nyere Tid kunde ses og efterspores Træk for Træk. Desværre ejer vi ikke en saadan Samling, fordi der fra gammel Tid ikke har været nok forhaanden til at danne den af og heller ikke Midler til at tilvejebringe det. Og nu er det for silde; thi i Udlandet er alt herhen hørende vokset fast i Museerne. Men naar vi fra de velbekendte Forhold gennem de historiske Tider gaar tilbage til den dunkle Oldtid, da kommer vi paa en Grund, hvor man tidligere ikke vidste, at der var en lignende Enhed i Kultur, som senere hen. Man troede nærmest, at den »klassiske« Verden (med dette Ord betegner man den store sammenhæn­ gende Oldtidskultur i Italien, Grækenland, Ægypten, Assyrien og i det hele Forasien) og de barbariske Folk (det vil sige alle Europas Folk uden for det klassiske Syden) var skilte saa noget nær ved en uoverstigelig Kløft. Vore Forfædre skulde have levet deres af­ sondrede Egetliv, og alt hvad de havde, skulde være selvstændigt og urnordisk. Først gennem Museerne og da navnlig vort Museum har man set, at dette ikke er saa. Tværtimod var der ogsaa i Oldtiden megen Enhed i den europæiske Kultur og det saa- ledes, at Udviklingen hos Barbarerne, altsaa ogsaa i Danmark, bestandig gik i de klassiske Folks Spor. Saaledes vil man forstaa Betydningen, ja næsten Nødvendigheden af, at man i Nationalmuseet har det fremmede i Ryggen, ligesom vort Land i Oldtiden havde den klassiske Verden i Ryggen. Hverken Mu­ seets studerende eller de besøgende vilde ellers kunne faa nogen dybere Forstaaelse af vor hele Oldtids­ kultur.