NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

102

Nationalmuseet. Plan og uden Orden, godt og daarligt mellem hin­ anden og deraf saare meget, der vel kunde vække Forundring, men ikke den Beundring, som vi endnu føler for de tilsvarende Samlinger i Italien. Vort Lands egen Fortid forsømtes ganske; det v a rd e t fremmede, som søgtes. En Del Danefæ kom vel til Kunstkamme­ ret, som det forud er omtalt S. 76 ; lier var det frem­ deles, at Guldhornene opbevaredes, indtil de blev bort- stjaalet og indsmeltet 1802. Der fandtes ogsaa nogle danske Bronzesager og Stenøkser; men de kunde ikke fremme Studiet, og med Sager fra historiske T ider stod det ikke bedre. Der var f. Eks. i Kunstkammeret en hel Række Genstande, som henførtes til Biskop Absalon, Bispestave, Sværd, Signet, Drikkehorn, Skrin, Silke­ sko o. s. v., ja , endogsaa en Hovedskal og Knogler; det var vistnok alt hidbragt fra Sorø; men det ved­ kom ikke Absalon, saaledes som de pyntelige A fb ild ­ ninger i Museumsværket angav. Ikke for at holde sig op over svundne Tider, hvad der jo altid er let nok, men for at vise, hvad man dengang skattede som mærkelige Museums­ genstande, kan som enkelte Eksempler blandt mange nævnes: Gevirerne a f to Kronhjorte, der ved en Kamp mellem Dyrene i Klosterris Skov var blevet saaledes indfiltret, at de ikke kunde skilles ad — et Stenbrød, dei havde været opbevaret i Rønne Kirke, og som stammede fra en Bagning 159 2 , da Konen straffedes for sin Haardhed mod en Tigger ved, at Brødene blev til Sten, et Stykke Hovedhud med Haarene, som var blevet afrevet ved et Slagsmaal mellem to Per­ soner i Helsingør. Men der opbevaredes ogsaa to Marmorhoveder, som har hørt til navnkundige Bil- ledrækker, der prydede det stolteste Tempel i den græske Oldtid, som endnu ligger paa Borgklippen