NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen
100
Nationalmuseet. lingerne blev da forøget med hidtil ukendte Dyr og Planter og med alle Haande Sager fra de nyopdagede Folk. Alt ved Siden a f hinanden dannede det store Museer. Men det var Fyrsters og Rigmænds Sam linger og kun bestemte for dem selv og for de Videnskabsmænd, som de beskyttede. Den egentlige Forskn ing var endnu i sin første Vorden. Museerne var mere til Beundring end til Forståaelse, og hvad Oldtiden angik, da brød man sig kun om de Tidsrum og de Lande i Syden selv, der havde efterladt den store Kunst. Hvad der laa længere tilbage og længere borte, uden for Italien og Grækenland, forblev næsten upaaagtet. F ra Italien forplantedes disse Museer til det øvrige Europa, men jo længere bort, des ringere blev deres Værd. Megen herlig gammel Kunst tilvejebragtes dog i München, Wien og Dresden, der siden har været Midtpunkter for Kunst og Arkæologi. Til os kom deiimod lidet a f det bedste, men nok a f det ringere, dette alene a f den Grund, at den ædle første Gen fødelsesperiode nu var tilbagelagt, hvorefter der ind- traadte en Nedgangstid for Smag og Sans. Det var Kong Frederik d. I I I , som oprettede et »Kunstkammer«, hvad der nu almindelig blev Navnet paa saadanne Samlinger. Allerede forud var der paa Københavns Slot meget af, hvad der dengang samledes paa, navnlig Kunstsager og Kostbarheder, og for en Del havde dette været samlet i et eget Værelse, det saakaldte Drejerkammer, der paa en Maade var Kon gens personlige Arbejdsværelse. Kunstdrejeriet var nem lig dengang saa fornem en Beskæftigelse, at endog F y r sterne kunde give sig a f dermed. Men et egentligt Mu seum dannede tørst Frederik d. III. Kongen var en ivrig Samler, der anvendte store Summer paa Indkøb i Ud-
Made with FlippingBook