NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

98 Nationalmuseet. Sam ler- eller Museumssans, og denne er saa gammel som Verden. Fo r at tage et enkelt stort Navn frem, saa ejede Valdemar den Første den Kniv, hvormed den norske Konge Harald Haarderaade i sit Fængsel i Konstantinopel havde dræbt en Drage. Den halvt oprustede Kniv viste Kongen ofte til sine Venner. Det berettes ogsaa, at han udsendte Mænd, der skulde undersøge og aftegne en gammel Runeindskrift. Denne almenmenneskelige Sans førte allerede i det gamle Grækenland til, at der dannedes et Slags Sam ­ linger a f Seværdigheder og Kostbarheder. Dette dog ikke paa de Steder, som først havde Navn a f »Museer«. Ordet er oprindelig græsk, og »Museion« kaldtes det Sted, hvor Muserne dyrkedes — de Gudinder, der an- toges at beskytte Kunst og Videnskab. Senere hen blev der mange Steder til Musernes Tempel føjet en Anstalt for Studium og Videnskab, og der var her et Bibliotek. Saaledes blev et »Museion« omtrent det samme som et »Videnskabernes Hjem«, og i denne Be­ tydning var det, at Ordet blev genoptaget i den nyere Tid, da de første store Samlinger dannedes i Italien, om hvilke nedenfor skal berettes; de skulde være som et Musernes Tempel, et Hjem for Videnskaben. Paa ny indført gik nu Ordet ud overVerden og ned gennem Tiden, saaledes at vi nu, uden at føle noget urimeligt deri, taler om Museer i vort nordiske, kristne Land. Det var som sagt ikke i de græske Museer eller Musetempler, at der først dannedes Samlinger, som havde en vis Lighed med vore Dages Museer; derimod blev der ved andre større og navnkundigere Templer ophobet Mindegaver og Kunstværker til Gudernes Æ re i saadan Mængde, at disse Samlinger næsten blev for Grækerne, hvad Museerne er for os. Senere hen, under Middelalderen, var der tilsvarende sikre og