NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

N. ZAHLES PRIVATLÆRERINDESKOLE 87 dene medførte, og Frøken Zahle blev ikke træt af at fremhæve, at Ud­ dannelsen helst maatte foregaa i Alderen 20—24 Aar, kun undtagelsesvis fra det fyldte 18de Aar, og at den absolut ikke maatte begynde umiddel­ bart efter en Barneskoles Afslutning. Hun hævdede med stor Kraft, at en Hviletid — ikke identisk med en Drivertilværelse — af en 2—3 Aar maatte tilstaas den unge Kvinde til Oplæring og Deltagelse i kvindelig Husgerning, saa at hun først begyndte en videregaaende boglig Uddan­ nelse, naar hendes Tørst efter Kundskaber og rigeligere aandelig Udvik­ ling næsten tvang hende ind paa Skolebænken igen. Erfaringen viste, hvor klarsynet Frøken Zahle var, og ikke mange beklagede saa bittert som hun, at Samfundsforholdene, Erhvervskravene, det økonomiske Krav, Livsstillingerne m. m. efterhaanden umuliggjorde den ønskelige Langsomhed i den unge Kvindes Uddannelse. Indtil Aaret 1862 var Frøken Zahle sin egen Forstanderinde paa Kur­ sus, men det daglige Tilsyn voksede hende over Hovedet. Havde hun ikke haft sin vidunderlige Evne til gennem sin Personlighed at virke langt ud over sin »legemlige« Tilstedeværelse, havde det sét sort ud med Disciplinen og Arbejdet i det hele. Og dog kan jeg vidne — jeg taler af Selvsyn som Elev — at i Aarene 1858 og følgende var Tonen ypperlig i enhver Henseende; disciplinære Forsyndelser kendtes ikke, og Arbejds- lysten var fortrinlig. Vi savnede intet; men Frøken Zahle saa’ de Mang­ ler, vi ikke opdagede, og fra 1862 antog hun en Hjælperske, en Forstander­ inde, først Frøken Elisabeth Selmer indtil 1871, derefter provisorisk Frø­ ken Johanne Bache, der i 1873 afløstes af Fru Bertha Hahn. Frøken Zahles personlige Deltagelse i det daglige Arbejde begrænsedes nu stærkt; tit var hendes regelmæssige Timer indskrænket til een hver 14de Dag paa 4de Hold. Nominelt betegnedes denne Time som »dansk Oplæsning«, men reelt blev den tit til noget helt andet, til en Fortælling om noget, hun i Øjeblikket havde læst eller oplevet, eller til en Behand­ ling af et af Tidens brændende Spørgsmaal, der optog hende selv. I saa- danne Timer har muligvis Frøken Zahle fæstet sit dybeste Præg i de unges Bevidsthed. Jeg skal til Støtte herfor anføre nogle Ord af en Elev fra Aaret 1870. Hun sk river:-------»men saa havde vi Frøken Zahle selv een Gang hver anden Uge til dansk Oplæsning, eller hvad det nu blev, og fra disse faa Timer strømmede der et Væld af Poesi og aandelig Berigelse ud over de modtagelige, og hun havde den Evne, at vi alle syntes, hun saa’ alt, vidste Besked om alt og øvede en stadig Indflydelse paa os.«------