NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

82 HENRIETTE SKRAM Tal kun voksede langsomt i den første Tid, og der ofte mødte betænkelige m. H. t. Læseplanen, tog godt fat paa Elementærlærdommen, blev snart »omvendt« og gav sig med Glæde ind under Frøken Zahles Syn. De for- nam snart det velgørende i den Orden og Klarhed, der kom til at raade i deres forhen kaotiske Kundskabsmængde, og de følte med Begejstring, hvor meget de evnede, men tillige, hvor meget de manglede. Frøken Zahles Profeti slog ikke fejl: I Løbet af Uger gennemgik disse unge Piger de Pensa, de som Børn havde brugt lige saa mange Aar om at tilegne sig, og hvor var ikke Arbejdet fornøjeligt. Med Frøken Zahle som Lærer­ inde i saa godt som alle Fag blev intet trivielt eller overflødigt. Hvad der tidligere havde kunnet synes kedeligt eller besværligt, lærtes nu i en Haandevending og med Humør; man var klar over, at alt dette var de nødvendige Trappetrin til den højere Indsigts og Kundskabs Verden, man higede efter, og for hver Udsigt, der aabnede sig paa Vejen, for hver Landevinding, der kunde noteres, var Glæden ubeskrivelig, lige stor for Lærerinden som for Eleven. Det var et Samarbejde i Ordets skønne­ ste Forstand, og selv da den Tid var forbi, da Frøken Zahle sad som Enelærer med en lille Kreds om sig, da Lykken udefra tilsmilede Fore­ tagendet, da Kursus udvidedes til flere Afdelinger, og Faglærere tilkald­ tes, hvilede Gløden fra de første Tider over Læsningen, — de unges friske Modtagelighed og sikre Tilegnelse forblev usvækket. Jeg har en Gang hørt en begejstret Friskolelærer udbryde: »Hellere Børnene samlet i en Vognport om en god Lærer end i et Palads om de dygtigste Faglærere, der savnede Hjertets Varme og Aandens Glød!« Disse Ord rinder mig i Hu, naar jeg tænker paa de ydre Forhold, under hvilke Undervisningen foregik alle de første Aar. Hvor var de ikke »elske­ lig primitive«. Al Læsningen foregik om Eftermiddagen fra 4—8. Da Frø­ ken Zahle nemlig i 1852 overtog den hende tilbudte Skole i Kronprin­ sensgade, flyttede hun sit »Kursus« med sig, men nu havde hun hverken Tid eller Plads til at give det Timer om Formiddagen. Hendes praktiske Sans lod hende ogsaa forstaa, at hun vanskelig kunde udrede Huslejen for Skolelokalet, hvis dette ikke kunde tages i Brug to Gange i Døgnet. Resolut bestemte hun sig da til at henlægge Kursus­ undervisningen til Tiden 4—8. Dette var i og for sig et dristigt Skridt, thi i de Dage kunde unge Piger af den dannede Klasse ikke færdes alene i Aftentimerne i de sparsomt oplyste Gader. Hvorledes Læsestuerne var ordnet i de Aar, da Skolens Fljem var i