NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

M A R T H A S T E I N T H A L

5 2

naar hun troede, jeg havde Uret, ingen har saa kønt demonstrativt som hun taget Plads ved dens Side, som hun troede miskendt.« Hun var som ung Klasselærerinde, en dygtig, søsterlig Klasselærerinde, der havde en egen Magt over »sine Børn«. Hendes Hovedfag var Fransk, hvori hun blandt andet dygtiggjordes ved et Aars Ophold i Paris. Hun nød selv det franske Sprog og forstod at vække Elevernes Interesse for dets Skønhed og Klarhed. Stor Grundighed prægede ogsaa hendes Un ­ dervisning. Det er blevet sagt, a t Hansine Gerdtzens Elever med Hensyn til Udtale kunde staa Maal med senere Tiders fonetisk underviste Pige­ børn, og gamle Elever paastaar, at 50 Aar ikke har formaaet a t udviske de franske Verbers Bøjning af deres Bevidsthed. Hun var ogsaa en kort Tid Forstanderinde for Mellemklasserne; men hendes store Beskedenhed, som Frøken Zahle ligefrem kunde bebrejde hende, gjorde, at hun efter- haanden trak sig tilbage fra alt direkte Skolearbejde. Det passede hende bedst at leve et mere tilbagetrukket l i v som den, der i Stilhed kunde virke for det Heles Vel. Og det kom hun til i sin Stilling som Sekretær, Bibliotekar, Kasserer og naturligvis senere Medlem af Skolens Bestyrelse. En mere ideel datterlig Privatsekretær, end hun var for Frøken Zahle, kan ikke tænkes. Hun var hendes Hukommelse, byttede Ring paa Fingre­ ne og slog Knuder paa sit Lommetørklæde for alle de smaa Ting, der skulde huskes. Hun sørgede for, at de Bøger laa paa Frøken Zahles Bord, som hun vidste skulde bruges. Hun var i Forværelset og tog imod, naar Chefen ikke var til Stede i sin Træffetid, og hun fulgte med ind i Timerne, naar Frøken Zahle som ældre gerne vilde have en forstaaende Ven ved sin Side. Enhver Bekymring fik hun Del i, og det kunde hænde, at den endnu tyngede hende, naar den, der havde betroet hende den, for længst var optaget af andre, maaske fornøjeligere Ting. Til hendes Sysler hørte Udgivelsen af Skolens Programmer og Arbej­ det med den voksende Bogsamling. I Bogsalen færdedes hun med Glæde, ordnende og uddelende Bøger og Tidsskrifter. Men hendes Hovedsyssel, som voksede mægtigt med Aarene, var Førelsen af hele Skolens Regn­ skab. Her fik hun Brug for al sin Punktlighed og Ordenssans. Med sin lille fine Dameskrift fyldte hun Bøger med Regnskaber fra de forskel­ lige Afdelinger. Ved Aarets Slutning gjorde hun det hele op og leverede det til »Advokaten«, som Højesteretssagfører Zahle kaldtes i Kredsen, og saa fik Frøken Zahle et Résumé, som jo fremkaldte stor Glæde, naar det viste Balance eller Overskud. Hver Lærer fik sin Maanedsgage paa