NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

N A T A L I E Z A H L E S N Æ R M E S T E M E D A R B E J D E R E 4 3 Barnealderen fra det aandsaristokratiske Hjem, fra den sprudlende, fri­ gjorte, begejstrede Suzette og tilsidst fra den mægtige Personlighed Na- talie Zahle været livsafgørende for Henriette Skram. Hun siger selv, at i »Dannekvindeskolen« kom »det levende Ord« med Sangen, Sagafortæl­ lingen og Guldalderdigtningen som en Overrisling over hende. Naar Su­ zette Sommerdage sad med sine Ele­ ver paa »Marmorpladsen« mellem Græs og Ukrudt og Slyngplanter og fortalte om svundne Tider, indvie­ des hun ubevidst til Historielærerens Kald. Ubevidst, for hun drømte ikke om at blive Lærerinde, før hun kapi­ tulerede over for Frøken Zahle. Alle de, der kender Henriette Skram, ved, hvor stærk hun er i sine Forkærlig­ heder og sine Forhold til Mennesker. Der maatte derfor staa en Kamp, inden hun kunde overgive sig til den, der skulde erstatte Suzette, og som var saa vidt forskellig fra denne. Men da saa Overgivelsen fandt Sted, var det en Overgivelse for Livet. Hun blev en af Frøken Zahles kære Pleje- døtre, og det blev hende absolut klart, at hendes Livsmaal var at være Læ­ rerinde i hendes Skole. Endnu inden hun var konfirmeret, gav hun sin første Time til en lille fattig Pige i Frøken Zahles Arbejdsværelse. Henriette Skrams første Time — en af de sidste gav hun, da hun paa sin 8oaarige Fødselsdag i sin Søsters Hjem fængslede Slægt og Venner med sit ypperlige Foredrag om Thomas Moore. Utallige Gange har hun i Mellemtiden glædet og begejstret Mennesker med sine Timer. Alle andre ufortalt, var hun sikkert den største Lærerbegavelse i Kredsen af Frøken Zahles Medarbejdere. For hende var Lærergerningen Livskaldet, for hvilket alt andet maatte vige. Fra Barn a fled hun af stærke Hoved­ piner, der plagede hende det meste af Livet. De hk ikke Lov til at be­ grænse hendes Arbejdslyst og -evne; men de begrænsede hendes Evne